12. juli 2020
Dagens fangst i mosen bliver studeret grundigt.
gallery icon

Se billedserie

Dagens fangst i mosen bliver studeret grundigt.
Foto: Ghita Lentz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glade børn på Naturens Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glade børn på Naturens Dag
Vestegnen - 14. september 2015 kl. 10:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Over 500 børn og voksne trodsede regn og gråvejr og havde fundet vej til Ejby Mose i anledning af Naturens Dag i Glostrup. Her blev de modige hejst op i de høje træer, der blev redet på ponyer, klappet lam, lavet bålmad, studeret bier på summende bitavler og undersøgt fisk fra mosen.

Børn og voksne i alle aldre var fuldt beskæftiget med de mange aktiviteter, som søndag kunne opleves i Ejby Mose. Her fik de rig mulighed for at udfordre sig selv i træklatring og tovbane, der blev lavet fine ting i uld og pileflet og sulten blev stillet med lækker grillet økologisk lammekølle. Ved mosebredden kunne de mange nysgerrige se og røre dagens fangst, der bl.a. bød på brasen, gedder, karusser og skaller. De mindre besøgende fik en ridetur på ponyerne, lavede bålmad og klappede de små kaniner, der hoppede forhindringsløb.

Naturens Dag har et særligt fokus på at få børnene med ud i naturen, da den tid, børn bruger i naturen i dag, er halveret på få generationer.

»Uden konkrete naturoplevelser mister børnene følelsen af samhørighed med naturen og forståelsen af, at naturen er vores livsgrundlag. Og vi vil jo gerne have nogle børn i Glostrup, der vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. Derfor afholder vi arrangementer som Naturens Dag her i kommunen,« siger Grøn Guide Ghita Lentz, som koordinerede arrangementet.

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser, og der afholdes naturarrangementer over hele landet. Grøn Guide, Ejby-Glostrup 4H, Ejby Spejderne, Københavns Amts biavlerforening og DN-Glostrup stod bag arrangementet i Ejby Mose.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?