19. juli 2019
Der blevet skrevet mange autografer til små og store fans ved søndagens arrangement i Superbrugsen i Brøndby.
gallery icon

Se billedserie

Der blevet skrevet mange autografer til små og store fans ved søndagens arrangement i Superbrugsen i Brøndby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Går efter guld og pokal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Går efter guld og pokal
Vestegnen - 17. marts 2019 kl. 15:26
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

3-1 - og så en tur i Superbrugsen i Brøndby.

Det var weekendens højdepunkter for Brøndbys kvindehold i 3F-ligaen.

Lørdag fik holdet den bedst mulige start i slutspillet ved at slå Thisted med 3-1. Søndag blev holdet præsenteret ved et arrangement i Superbrugsen på Søndre Ringvej i Brøndby, og det var ingen tilfældighed. Superbrugsen i Brøndby er en vigtig partner for Brøndby-holdet, der karakteriseres som landets bedste fodboldhold. Brøndby-kvinderne har spillet sig i pokalfinalen og fører slutspillet i ligaen - og går efter at vinde begge dele.

- Den vigtigste opgave er at holde fokus på hver eneste kamp. Hvis spillerne formår det, så er der ingen, som kan slå dem, lød det fra assistenttræner Claus Jensen ved præsentationen af truppen.

Mens cheftræner Per Nielsen fremhævede, at spillerne er så dedikerede, så dygtige og så træningsivrige, at han er imponeret.

I Superbrugsen blev Brøndby-spillerne præsenteret enkeltvis med deres fodboldbaggrund, korte interviews - og i nogle tilfælde sjove bemærkninger.

Som fx med Caroline Pleidrup Gram, der har spillet i Brøndby siden hun var seks år gammel.

- Nogle siger, at du stadig spiller i Brøndby, fordi du ikke kan finde ud af at tage bussen ud af Brøndby, lød det humoristisk fra journalisten og kommentatoren Martin Kring, der var toastmaster ved arrangementet i Superbrugsen i Brøndby.

- Nej, det er altså ikke rigtigt, lød det grinende fra 18-årige Caroline.

- Jeg spiller i Brøndby, fordi jeg virkelig kan lide det. Men i øvrigt er det rigtigt, at jeg er utrolig dårlig til det der med offentlig transport.

Foruden præsentationen af truppen, så var der også autografskrivning, hvor fansene havde mulighed for at komme tæt på de succesrige spillere.

Næste opgave for Brøndby-kvinderne er på lørdag den 23. marts kl. 14 på hjemmebane, hvor modstanderen hedder VSK Aarhus. Klub og spillere håber på stor opbakning til endnu en vigtigt slutspilskamp, hvor det handler om points på kontoen, så man kan holde afstanden på lige nu fire points til de evige rivaler fra Fortuna Hjørring. Lørdagens modstander indtager tredjepladsen i slutspillet.