17. december 2017
34-årig far til to og tankvognschauffør blev fyret i forlængelse af sin barselsorlov. Han har nu fået 147.000 kroner i erstatning. Modelfoto
34-årig far til to og tankvognschauffør blev fyret i forlængelse af sin barselsorlov. Han har nu fået 147.000 kroner i erstatning. Modelfoto
Foto: fizkes / Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyret efter barselsorlov: Chauffør får stor erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyret efter barselsorlov: Chauffør får stor erstatning
Vestegnen - 03. december 2017 kl. 10:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da tankvognschauffør Troels Bagge, Albertslund, som glad og nybagt far gik på to ugers barsel efterfulgt af 14 dages sommerferie var det med ro i sindet. Han regnede med, at alt var i sin skønneste orden. Men dagen før han skulle starte på arbejde igen, fik han en fyreseddel i stedet for en arbejdsplan.
Det skriver Fagbladet 3F.
Fyringen blev begrundet i ordrenedgang i virksomheden, men den begrundelse køber Troels Bagge ikke.

- Jeg blev rystet, og det var virkelig bare øv. Det skulle jo have været en glad tid med den lille nye. Men firmaets begrundelse passer simpelthen ikke. Der blev ansat nye chauffører i perioden, hvor firmaet påstår, at der var ordrenedgang. Jeg føler mig virkelig dårligt behandlet, siger Troels Bagge.

Før han gik på barsel havde han overfor sin leder fremsat ønske om at afholde 10-12 ugers fædreorlov på et senere tidspunkt.

- Jeg er sikker på, at det var årsagen til, at jeg blev fyret. Jeg har lang chaufførerfaring, og firmaet var meget tilfredse med mig, før jeg fik børn. Min fornemmelse er, at jeg var blevet en 'besværli'? medarbejder som far med to børn: Barnets første sygedag og alt det, der følger med, når man får børn, siger Troels Bagge og fortsætter:

- Det er der ikke plads til i firmaet. Det er sådan er mærkelig mandejobverden, hvor det er kulturen og ikke økonomien, der er barrieren for barsel, siger Troels Bagge.

Troels Bagge kontaktede 3F Københavns Chauffører sidst i november 2016, da hans arbejdsgiver, Hoyer Danmark i Hedehusene, ikke havde udbetalt løn under barsel. På det første møde kom det frem, at Troels Bagge også var blevet fyret i forlængelse af sin barselsorlov.

- Hoyer Danmark anerkendte straks, at der er sket en fejl med manglende løn under barselsorloven. Vi satte spørgsmålstegn ved afskedigelsen af Troels Bagge, som vi mener, skyldtes hans ønske om også at holde 10-12 ugers fædreorlov. Virksomheden fastholdt fortsat, at fyringen skyldtes ordrenedgang, forklarer faglig konsulent i 3F Københavns Chauffører Harald Fabricius.

I starten af oktober 2017 blev der indgået forlig med udgangspunkt i Ligebehandlingsloven.

- Hoyer Danmark tilbød forlig i sagen, der endte med en fratrædelsesgodtgørelse på 147.000 kroner til Troels Bagge. Det svarer til 4,5 måneders løn og er en tilfredsstillende udgang på sagen, siger Harald Fabricius.

Det synes Troels Bagge også.

- Jeg manglede to ugers løn for barsel, men endte med at få 4,5 måneders løn oveni. Jeg kan kun være tilfreds, siger Troels Bagge.

Fagbladet har forsøgt at få en kommentar fra administrerende direktør i Hoyer Danmark, Jens Ole Olesen, men han har ikke været til at træffe i dag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk