26. juni 2019
Ditte Jensen fra Hvidovre besøgte Albertslund Gymnasium.
Ditte Jensen fra Hvidovre besøgte Albertslund Gymnasium.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuldt hus på gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuldt hus på gymnasium
Vestegnen - 17. januar 2019 kl. 14:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele 500 unge og forældre havde fundet vej til orienteringsaften på Albertslund Gymnasium.

- Man er jo nødt til at vide noget om sine muligheder, før man skal vælge, lyder det fra Ditte Jensen fra Hvidovre. Hun var en af de mange fremmødte, som forleden havde valgt at bruge en aften i uddannelsens tegn på Albertslund Gymnasium.

Ditte Jensen går til daglig i 9. klasse på Holmegårdsskolen og skal inden 1. marts søge ind på en ungdomsuddannelse.

Hhx'en trækker
I gymnasiets stopfyldte kantine fik hun og de mange besøgende en generel introduktion til gymnasiet af rektor Trine Ladekarl Nellemann og fire elever.

Herefter kunne Ditte Jensen høre mere specifikt om hver af de fire gymnasieuddannelser hhx, htx, stx og hf i forskellige lokaler, og her blev hun klogere på hhx'en.

- Jeg fik hørt om de forskellige studieretninger, og jeg føler, at jeg har fået masser af viden om hhx nu. Jeg er ret sikker på, at jeg skal på hhx for fagene her interesserer mig mest, siger Ditte, der specielt er interesseret i de økonomiske fag på uddannelsen.

Hun har i det hele taget fået et godt indtryk af gymnasiet.

- Her er rigtig hyggeligt. Det virker som et gymnasium, hvor der er meget nærvær, og lærerne virker søde.

Om hun ender med at søge ind, er hun ikke helt sikker på endnu, for hun har stadig et andet gymnasium, hun skal ud at se. Men aftenen har medvirket til, at hun godt kan se sig selv på gymnasiet til sommer:

- Inden jeg kom, havde jeg et andet gymnasium som første valg, men jeg har fået et rigtig godt indtryk, så nu er jeg mere åben over for at søge ind, siger Ditte.

Albertslund Gymnasium har en orienteringsaften mere på programmet inden ansøgningsfristen den 1. marts. Den 4. februar afholder gymnasiets htx-uddannelse nemlig en selvstændig orienteringsaften fra kl. 19.00-21.00.