
Hvidovre Bibliotekernes arrangementer har i dette efterår været fyldt med enere, som inspirerer, provokerer og sætter tanker i gang.
Fru Larsen var en hverdagsener og i hele december kan man få et kig ind Fru Larsens stue og opleve datidens levede liv.
- Jeg har kendt Fru Larsen næsten hele mit liv, fortæller Lisa Kjær, som har kurateret og arrangeret udstillingen og fortsætter:
- Hun var et enestående menneske, så udstillingen er også en hyldest til hende.
- I 1952 rejste Fru Larsen med sine tre små drenge fra Jylland til Hvidovre. Hun flyttede ind i en lejlighed på Arnold Nielsens Boulevard, Boulevarden, og her blev hun boende resten af sit liv, fortæller Lisa Kjær, som har samlet møbler, tøj og andre personlige ting fra Fru Larsens hjem.
- Jeg har sat tingene sammen med fortællinger, udklip og fotografier fra den tid, så det er både autentisk og min egen personlige fortælling om Fru Larsen, man kan opleve på udstillingen, slutter Lisa Kjær.
Udstillingen om Fru Larsen, der boede på Boulevarden 35 st.th. kan ses nu og til og med onsdag den 23. december i Hvidovre Hovedbiblioteks åbningstid.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her