2. juli 2020
Tre mænd er blevet frifundet for et vildt skyderi på Vejlebrovej i Ishøj.
Tre mænd er blevet frifundet for et vildt skyderi på Vejlebrovej i Ishøj.
Foto: BRAND-ISHOJ.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frifundet for vildt skyderi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frifundet for vildt skyderi
Vestegnen - 30. juni 2020 kl. 18:06
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre mænd er tirsdag i Østre Landsret blevet frifundet for en voldsomt skudepisode på Vejlebrovej i Ishøj den 22. maj 2018. I Retten i Glostrup blev de tre mænd dømt skyldige og blev straffet med fængsel i henholdsvis 11 og 12 år.

To andre mænd, der var involveret i skyderiet, blev til gengæld også dømt i Østre Landsret. Den ene fik skærpet sin straf til 12 års fængsel, den anden fik stadfæstet sin dom fra Retten i Glostrup på 11 års fængsel.

Det skriver Ekstra Bladet ifølge Ritzau.

Tilbage i juni 2019 blev alle fem mænd i Retten i Glostrup dømt skyldige i drabsforsøg. Alle fem ankede deres domme til Østre Landsret, som nu har afsagt dom.

Der blev afgivet mindst ti skud under skududvekslingen den 22. maj 2018 på Vejlebrovej i Ishøj, hvor tre biler var standset op efter hinanden. Efter skyderiet forsvandt de tre biler i høj fart fra stedet. Den forreste bil, en Mercedes, havde da syv skudhuller i højre side og knust side -og bagrude. Ingen personer blev ramt af skud.

Det var angiveligt et opgør om det kriminelle marked, der førte til skyderiet.

De tre mænd, der nu er frifundet, kørte rundt i en Toyota, som få dage inden var stjålet i Ishøj. De var på udkig efter en mand, der kørte i en grå Mercedes. Denne mand var sammen med en anden mand, der kørte i sin egen bil, en Hyundai.

Da de tre mænd i Toyotaen på Vejlebrovej fik øje på manden i den grå Mercedes, vendte de rundt og kørte efter bilen. Mercedes-bilen stoppede dog op, og Hyundai'en kørte op på siden af Mercedesen, så vejen var spærret for de tre mænd i Toyotaen.

Derefter fandt skyderiet sted.

De fem mænd har under retssagen bekræftet, at der blev skudt på stedet, men har hver for sig peget på de andre som gerningsmænd.

Retten i Glostrup nåede frem til, at der blev skudt fra begge biler, men her er Østre Landsret altså uenig. Østre Landsret mener, at manden i den grå Mercedes har ramt sin egen bil, da han affyrede skud. Derfor blev de tre mænd i Toyotaen frifundet, skriver Ekstra Bladet.

Ikke mindst skudvinklerne har spillet en stor rolle under sagen.

Ekstra Bladet fortæller også, at de tre mænd blev frifundet med den mindst mulige stemmemargin, da de tre juridiske dommer og fem nævninge ville dømme mændene, mens de sidste fire nævninge stemte for frifindelse. For at blive dømt i landsretten skal seks nævninge stemme for.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?