14. august 2018
Hvidovres borgmester Helle Adelborg går fra at være formand til at være næstformand i bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab.
Hvidovres borgmester Helle Adelborg går fra at være formand til at være næstformand i bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab.
Foto: Photographer Bjarke MacCarthy
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra formand til næstformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra formand til næstformand
Vestegnen - 19. januar 2018 kl. 10:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvidovres borgmester Helle Adelborg har de seneste to år været formand for bestyrelsen i Hovedstadens Beredskab. Nu er formandsposten gået videre til Københavns overborgmester Frank Jensen, mens Helle Adelborg bliver næstformand.

Det er i kølvandet på kommunalvalget sidste år, at Hovedstadens Beredskab nu har fået ny bestyrelse.

Hovedstadens Beredskab er en sammenlægning af brandvæsenerne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, Rødovre og Københavns kommuner. Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre var tidligere sammen i Vestegnens Brandvæsen.

Overborgmester Frank Jensen skal de næste fire år stå i spidsen for Hovedstadens Beredskab.

»Jeg glæder mig meget til at være med til at tegne udviklingen af landets største beredskab. Som hovedstad og storby har vi nogle helt særlige udfordringer i forhold til både klima, terror, bygningsmasse og ikke mindst befolkningsstørrelse, som stiller store krav til vores beredskab,« udtaler Frank Jensen.

Den tidligere formand - og nu næstformand - Hvidovres borgmester Helle Adelborg siger:

»Det har været en stor fornøjelse at være den første formand for Hovedstadens Beredskab. Processen med til at lægge otte kommuners fire beredskaber sammen til ét fælles har været en meget spændende opgave, hvor vi har gjort alt, hvad vi kan for at sikre vores otte ejerkommuners næsten en million borgere en fortsat tryg og sikker hverdag. Det er således med god ro i maven, jeg giver formandsposten til et robust, effektivt og kvalitetsbevidst selskab videre til Frank Jensen.«

Den nye bestyrelse for Hovedstadens Beredskab består af 17 medlemmer. Det er blandt andre borgmester Steen Christiansen, Albertslund, borgmester Kent Magelund, Brøndby, borgmester John Engelhardt, Glostrup, borgmester Helle Adelborg, Hvidovre, viceborgmester Mikkel Dencker, Hvidovre, borgmester Erik Nielsen, Rødovre, og politidirektør Kim Christiansen, Vestegnens Politi.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk