20. maj 2019
Klorudslippet den 10. januar medførte en massiv indsats.
gallery icon

Se billedserie

Klorudslippet den 10. januar medførte en massiv indsats.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forurenet klor var årsag til udslip

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forurenet klor var årsag til udslip
Vestegnen - 13. februar 2019 kl. 10:26
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en leverandørs håndtering af kemikalier, der var årsag til klorudslippet i svømmehallen i Avedøre Idrætscenter den 10. januar, Det oplyser Hvidovre Kommune, som nu overvejer, om der skal rejses et erstatningskrav.

arrow Læs også: Klorudslip i svømmehal: Alle har det godt

Den klor, der blev leveret til Avedøre Idrætscenter dagen før uheldet den 10. januar, var forurenet. Tekniske undersøgelser viser ingen fejl på svømmehallens egne tekniske anlæg.

Tekniske undersøgelser af kemikalierum og -installationer i svømmehallen i Avedøre Idrætscenter viser, at det ikke var selve anlægget eller personalets brug af det, der var skyld i kloruheldet i svømmehallen den 10. januar, hvor op mod 100 børn og voksne måtte evakueres.

I stedet tyder undersøgelserne på, at der skete en fejl, da leverandøren dagen før - den 9. januar - fyldte kemikalier på svømmehallens tanke.

Her blev den samme slange brugt til at pumpe både svovlsyre og klor fra lastbilen til svømmehallens tanke, og fordi slangen ikke blev skyllet grundigt nok mellem de to påfyldninger, blev den klor, der blev fyldt på svømmehallens tank, forurenet med svovlsyre. Det var denne forurening, der udviklede de giftige klordampe.

Teknologisk Institut, som har stået for undersøgelserne, understreger i den afsluttende rapport, at der normalt bliver brugt forskellige slanger til forskellige kemikalier netop for at undgå forurening.

Hvidovre Kommune overvejer nu, om der skal rejses krav om erstatning mod leverandøren.

Klorudslippet skete den 10. januar omkring kl. 11.30, hvor blandt andet tre skoleklasser var i gang med svømmeundervisningen.

Eleverne, personalet og andre gæster - i alt cirka 100 personer - i idrætscentret blev med det samme evakueret, ligesom politi og beredskab blev tilkaldt.

Flere blev tilset på hospitalet eller i ambulancer på stedet, men alle kom ud af den dramatiske hændelse i god behold.

Klorudslippet medførte en massiv udrykning og indsats fra både Hovedstadens Beredskab, Region Hovedstadens akutberedskab og Vestegnens Politi.