16. juli 2019
Fællesskabet i Islev er omdrejningspunktet i projektet »Vores Sunde Hverdag«.
Fællesskabet i Islev er omdrejningspunktet i projektet »Vores Sunde Hverdag«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsøg i helt byområde: Alle skal have en sund hverdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsøg i helt byområde: Alle skal have en sund hverdag
Vestegnen - 08. juli 2019 kl. 07:01
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad skal der til for at fremme beboernes sundhed, fysisk og mentalt? Det ser man på de kommende år i Rødovre Kommune.

Et fokusområde for sundhedsindsatsen i Rødovre Kommune er projektet »Vores Sunde Hverdag«, der skal løbe frem til 2022.

Projektet er en del af et større sundhedsprojekt, som Region Hovedstadens Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Steno Diabetes Center Copenhagen og Aalborg Universitet står bag. Målet er at udvikle en model, der fremmer borgenes sundhed og trivsel. Udover Rødovre deltager tre andre kommuner i projektet. Trygfonden og Helsefonden støtter projektet.

I »Vores Sunde Hverdag« bliver der sat fokus på det sociale og fysisk aktive hverdagsliv i Rødovre. Der vil være indsatser om mental sundhed, trivsel, ensomhed, sociale fællesskaber og bevægelse.

Islev er udvalgt som lokalområde, da forskere har vurderet, at der her er god grobund for at sikre effektive og bæredygtige indsatser. I Islev er der en stærk fællesskabsånd i lokalområdet, som giver et godt grundlag for borgere, foreninger, erhvervslivet, de kommunale institutioner og forskere om at arbejde sammen om sundhed.

- Islev er et helt oplagt valg, da der er et stærkt sammenhold og mange aktive borgere, som kan gå foran og vise vejen for resten af Rødovre. Der sker mange spændende ting i Islev, og lokalområdet er en vigtig frontløber i forhold til at udvikle Rødovres samlede sundhedsindsats. Vi er spændte på at høre, hvad Islev-borgerne ser af muligheder på et så afgørende område som sundhed, siger Britt Jensen, der er formand for social- og sundhedsudvalget i Rødovre.

Projektet hænger sammen med kommunens visioner i udviklingsprojektet »Sammen om Rødovre«, da man vil afklare behov og udfordringer gennem interviews i lokalområdet. Derefter bliver de nye lokale løsninger skabt i fællesskab, fortæller Mette Aadahl, der er seniorforsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstaden og en del af forskergruppen i »Vores Sunde Hverdag«:

- De konkrete indsatser er ikke defineret på forhånd, men bliver udviklet undervejs i et samskabende forløb sammen med lokale og kommunale kræfter. »Vores Sunde Hverdag« skal bidrage til at skabe positive og målbare forandringer i borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet. Målet er at fremme borgernes motivation og handlekraft til at træffe sunde valg i hverdagen, og holde fast i dem, på trods af hverdagslivets mange gøremål og udfordringer, siger Mette Aadahl.

Der vil også blive igangsat en ny sundhedsindsats for Rødovre som helhed. Første skridt er en workshop i efteråret, hvor foreninger, interesseorganisationer, kulturinstitutioner, virksomheder og kommunale institutioner bliver inviteret til at udvikle konkrete indsatser i forhold til det sociale og fysisk aktive hverdagsliv.

- Målet med projektet er, at det vil medvirke til at mindske uligheden i sundhed, som vi desværre stadig er udfordret af i Rødovre. Vi glæder os til at se, hvordan projektet kan gøre en forskel, siger Britt Jensen.