15. november 2019
Servicevirksomheden Berendsen skal vaske tøj for de ældre borgere i Ishøj.
Servicevirksomheden Berendsen skal vaske tøj for de ældre borgere i Ishøj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsøg: Firma skal vaske tøj for ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsøg: Firma skal vaske tøj for ældre
Vestegnen - 05. november 2019 kl. 11:06
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke tale om en besparelse. Tvært imod skal det give ekstra ressourcer til borgernær pleje og omsorg.

Det er meldingen fra Ishøj Kommune, der nu ændrer på vaskeordningen hos ældre borgere, så det er en ekstern leverandør, som tager sig af tøjvasken.

Det er servicevirksomheden Berendsen, der skal vaske tøj for de ældre borgere i Ishøj. Det vil ske som et led i et toårigt pilotprojekt, hvor vasketøj fra hjemmeplejen og plejecentrene Torsbo og Kærbo vil blive afhentet og vasket af Berendsen.

Ambitionen hos Ishøj Kommune er, at ordningen vil frigive flere ressourcer til de vigtigste kerneopgaver - blandt andet hjælp til bad, rengøring, indkøb og medicin.

- Som mange andre kommuner står vi med en stor udfordring, fordi antallet af ældre borgere stiger, samtidig med at det er blevet vanskeligt at rekruttere kvalificerede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Vi har derfor besluttet, at vores medarbejdere først og fremmest skal bruge deres tid på de borgernære opgaver, siger Merete Amdisen, formand for social- og sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.

Ikke et tilfældigt valg
At valget er faldet på Berendsen som samarbejdspartner er ikke helt tilfældigt. Virksomheden vasker allerede tøj for ældre borgere i flere andre kommuner og har stor erfaring med at levere en god service.

Berendsen samarbejder blandt andet med kommunerne Vallensbæk, Albertslund og Høje-Taastrup, og erfaringen fra disse kommuner er, at samarbejdet har frigivet flere ressourcer til pleje og omsorg.

Samtidig vil de ældre borgere også mærke en forbedring i deres tøjvask. Berendsen er med sin mangeårige erfaring en garant for, at borgerne vil få en kvalitetstøjvask, der lever op til alle hygiejnekrav.

Projektet vil løbe i to år
For medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentrene betyder samarbejdet, at de vil få et mere attraktivt arbejdsmiljø.

- Udgangspunktet for den nye vaskeordning er ikke at spare penge, men først og fremmest at lægge opgaverne fra en faggruppe til en anden. På den måde kan vores social- og sundhedsassistenter og -hjælpere bruge deres tid på de opgaver, som de rent faktisk er uddannet til. Og det giver i sidste ende en bedre service for vores borgere, siger Merete Amdisen.

Det nye pilotprojekt vil i første omgang vare to år. I august 2020 vil Ishøj Kommune dog foretage en evaluering midtvejs for at sikre, at servicen lever op til kommunens og borgernes forventninger.