20. oktober 2019
Politiinspektør hos Københavns Vestegns politikreds, Mogens Lauridsen, siger, at fundet af en håndgranat i København er indgået i politikredsens beslutning om et demonstrationsforbud til Stram Kurs. (Arkivfoto)
Politiinspektør hos Københavns Vestegns politikreds, Mogens Lauridsen, siger, at fundet af en håndgranat i København er indgået i politikredsens beslutning om et demonstrationsforbud til Stram Kurs. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folk fra bandemiljøet vil have ram på Stram Kurs-stifter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folk fra bandemiljøet vil have ram på Stram Kurs-stifter

Fund af håndgranat i København var medvirkende årsag til forbud på Vestegnen. Folks liv kan være i fare.

Vestegnen - 16. april 2019 kl. 20:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både såkaldt utilpassede unge og folk fra bandemiljøet på den københavnske vestegn er tilsyneladende meget opsatte på at gå i konfrontation med Rasmus Paludan.

Dette er en del af baggrunden for Københavns Vestegns Politis beslutning tirsdag om at forbyde en demonstration af Paludan, der har stiftet partiet Stram Kurs.

arrow Læs også: Demonstration flyttet: Fredeligt forløb

Oplysningen kommer fra politiinspektør Mogens Lauridsen tirsdag aften.

- Vi modtog adskillige informationer fra forskellig side om, at rigtigt mange af vores utilpassede og nogle fra vores bandemiljøer ville prøve at have fat i ham, siger han.

Og det uanset, hvor Rasmus Paludan ville gennemføre sin demonstration.

Dertil kom de alarmerende informationer fra Københavns Politi om blandt andet fundet af en skarp håndgranat.

- Hvis det er den slags midler, man overvejer at bringe i anvendelse, så er både Rasmus Paludan og alle andre i nærheden af ham i farezonen, siger Mogens Lauridsen.

Han bekræfter, at der dermed er en potentiel risiko for nogens liv.

- Truslen mod ham som person og Stram Kurs' arrangementer var større, end da vi gav tilladelse til en demonstration, konkluderer politiinspektøren.

Indgrebet løber frem til klokken 15 onsdag, og Paludan har svaret igen ved at sige, at han agter at demonstrere i politikredsen igen klokken 15.01.

Dette har Københavns Vestegns Politi imidlertid ikke fået nogen skriftlig anmeldelse om tirsdag aften, lyder det fra Mogens Lauridsen.

- Når vi modtager den, vil vi vurdere situationen på ny, siger politiinspektøren.

arrow Nyt forbud mod Stram Kurs-demonstration
17. april 2019 kl. 12:07 Opdateret: kl. 12:07
arrow Se video og billeder: Beboer efter uro: Det var voldsomt
16. april 2019 kl. 16:33 Opdateret: kl. 16:34
arrow To er fængslet efter ballade i Albertslund
16. april 2019 kl. 12:58 Opdateret: kl. 13:00