22. september 2019
Mange vælger at flytte tilbage til barndomsbyen på Vestegnen, når de skal bosætte sig som børnefamilie. Flest i Ishøj. Foto: Kenn Thomsen
Mange vælger at flytte tilbage til barndomsbyen på Vestegnen, når de skal bosætte sig som børnefamilie. Flest i Ishøj. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flytter hjem til Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flytter hjem til Vestegnen
Vestegnen - 03. september 2019 kl. 07:01
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange børnefamilier flytter til den kommune, hvor enten mor eller far er vokset op. På Vestegnen topper Ishøj.

Hele 44,4 procent af de 0-6-årige børn, som sidste år flyttede til Ishøj, havde en mor eller far, der selv var vokset op i kommunen.

Også Høje-Taastrup, Greve og Albertslund ligger højt på listen.

Det viser en ny analyse, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum har gennemført. Analysen fortæller, hvor mange af de 0-6-årige børn, som i 2018 flyttede til en ny kommune, der endte i enten deres mors eller fars barndomskommune.

Der er store kommunale forskelle - selv i Søndagsavisen Vestegnens område - på, hvor stor en andel af tilflyttede børn, der havde forældre med tilknytning til kommunen.

Mens Ishøj topper listen, så ligger Rødovre, Vallensbæk og Glostrup betydeligt lavere. På landsplan er det hvert femte barn - 20,5 procent - der flytter til fars ellers mors barndomskommune.

Det giver god mening, at en relativ stor andel af børnefamilier vælger at flytte til et sted, hvor den ene eller begge forældre har haft sin opvækst. Det forklarer Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

- Den måde man forstår verden på, hænger tæt sammen med det sted, man vokser op. Det spiller en meget stor rolle, når man skal til at stifte familie, for der begynder tingene at blive alvor. Man kan godt fjolle lidt rundt, mens man er ung og uden forpligtelser, men i det øjeblik man skal tænke på, hvor man skal bo mere varigt, og hvor ens børn skal vokse op, så opstår tankerne om, hvad der er det rigtige sted, og hvor man ved, at tingene fungerer, siger Hans Thor Andersen til Momentum.

Han peger også på, at familierelationer og gamle venner kan spille en rolle, når man flytter med småbørn.

- Mennesker, der vokser op et bestemt sted, har oftest nogle sociale og økonomiske bindinger, som betyder, at de identificerer sig med en bestemt rolle og falder ind i et mønster, der passer til det sted, de er vokset op. Hvis de skal lave et socialt spring, skal de bryde ud af det miljø, og det skal man gøre aktivt, hvor det andet følger mere automatisk, siger Hans Thor Andersen.

En række faktorer har betydning - i både den ene og anden retning. Mange børnefamilier har et ønske om at være tæt på fx bedsteforældrene, og et trygt netværk, som de kender, og flytter derfor tilbage, hvor de selv er vokset op. Det handler dog også om muligheden for at kunne finde en passende bolig i forhold til familiens behov og økonomiske muligheder - og her er der som bekendt stor forskel på kommunerne.

Børnefamilier flytter »hjem«
  • Tallene viser, kommune for kommune, andelen af tilflyttede 0-6-årige, der har mindst én forældre, der er vokset op i kommunen - og antallet af tilflyttede 0-6-årige i 2018.
  • Ishøj: 44,4 % / 54
  • Høje-Taastrup: 39,4 % / 137
  • Greve: 35,5 % / 251
  • Albertslund: 35,1 % / 94
  • Hvidovre: 28,4 % / 197
  • Brøndby: 28,3 % / 106
  • Rødovre: 18,6 % / 210
  • Vallensbæk: 16,5 % / 91
  • Glostrup: 12,7 % / 79