22. oktober 2018
Politiklagemyndigheden undersøger en sag fra Taastrup, hvor Vestegnens Politi eftersatte en motorcyklist, som efterfølgende kørte galt.
Politiklagemyndigheden undersøger en sag fra Taastrup, hvor Vestegnens Politi eftersatte en motorcyklist, som efterfølgende kørte galt.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtede fra politiet: Blev alvorligt kvæstet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flygtede fra politiet: Blev alvorligt kvæstet
Opdateret 20. september 2018 kl. 07:06
Vestegnen - 19. september 2018 kl. 15:14
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er gået i gang med efterforskningen af en sag, hvor Vestegnens Politi eftersatte en motorcyklist i Taastrup, som derefter kørte galt og motorcyklisten blev alvorligt kvæstet. Man vil gerne høre fra vidner.

Vestegnens Politi oplyser, at en patruljevogn mandag den 17. september kl. 13.55 eftersatte en motorcykel ved tilkørsel nr. 6 til Holbækmotorvejen i Taastrup. Motorcyklisten forsøgte at køre fra politiet ved at køre højre om en bil på tilkørslen, men ramte bilen og kørte galt. Føreren af motorcyklen kom slemt til skade - han er på sygehuset nu og hans tilstand betegnes som stabil, oplyser Vestegnens Politi.

Som det er kutyme i den slags sager, så har Den Særlige Politiklagemyndighed overtaget sagen, oplyser Vestegnens Politi.

Politiklagemyndigheden går altid ind i sager, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed bekræfter man, at man er blevet kontaktet af Vestegnens Politi mandag den 17. september cirka kl. 14.25, og at man har startet en efterforskning.

Politiklagemyndigheden oplyser, at færdelsuheldet skete ved tilkørsel 6 til Holbækmotorvejen i retning mod øst efter en eftersættelse ad Taastrup Hovedgade, Roskildevej og Hveen Boulevard.

Politiklagemyndigheden er interesseret i at komme i kontakt med eventuelle vidner til episoden. Hvis man har oplysninger om sagen, kan man kontakte Den Uafhængige Politiklagemyndighed på telefon 41783500 eller pr. e-mail på mail@politiklagemyndigheden.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk