30. november 2020
Ishøj-aktion mod flugtbilist 01
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flugtbilist fængslet: Fandt penge og narko i Ishøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flugtbilist fængslet: Fandt penge og narko i Ishøj
Vestegnen - 30. oktober 2020 kl. 13:03
Af Peter Erlitz

I forbindelse med eftersøgningen af en 21-årig flugtbilist. var politiet angiveligt i Ishøj for at lede efter ham.

Ifølge Ritzau, der følger fredagens grundlovsforhør, var politiet på en adresse i Ishøj, hvor han bor. Her fandt man 51 falske 1000-kronesedler samt 15 gram kokain og 79 gram hash. Forhold, som han er sigtet for sammen med en kvinde.

Den 21-årige har erkendt disse forhold, men har ifølge flere medier oplyst, at det ikke var meningen, at de falske pengesedler skulle i omløb, og at kokain og hash var til eget forbrug.

Politiet gennemførte onsdag aften en aktion i et boligområde i Ishøj. Politi var massivt til stede - blandt andet med tungt bevæbnede politibetjente. Her trængte man ind i en lejlighed.

Politiet har ikke ønsket at af- eller bekræfte, om denne aktion havde forbindelse til eftersøgningen af den 21-årige, der ikke blev fundet under aktionen i Ishøj. Meget tyder dog på det.

Den 21-årige mand er sigtet for i bil at have ramt en mor og hendes fem-årige datter, da de onsdag ved 16-tiden gik på fortovet på Peter Bangs Vej i København. Den fem-årige pige døde, mens moderen - rent fysisk - slap med lettere kvæstelser.

Den 21-årige mand flygtede efter ulykken, og blev først anholdt torsdag aften.

Politiet brugte mange ressourcer på at lede efter den 21-årige, som var efterlyst med navn og foto. Han er blevet sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab.

Retten på Frederiksberg har fredag eftermiddag varetægtsfængslet den 21-årige mand i foreløbig fire uger.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?