16. august 2018
Ligustersværmeren har et vingefang på mellem 11-13 cm, det vil sige, at den kun er lidt mindre end en gråspurv. Foto: Bjørli Lehrmann
gallery icon

Se billedserie

Ligustersværmeren har et vingefang på mellem 11-13 cm, det vil sige, at den kun er lidt mindre end en gråspurv. Foto: Bjørli Lehrmann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flotte billeder: Nattens små kæmper på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flotte billeder: Nattens små kæmper på Vestegnen
Vestegnen - 07. august 2018 kl. 12:00
Af Tonny Vangsgaard, Naturvejleder, Ishøj Naturcenter
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er netop nu man kan opleve de mange sværmere og andre natdyr tæt på.

Sommeren byder på utrolig mange lune aftener på Vestegnen. Mange timer bliver brugt på terrassen, mens aftensolen forsvinder og måske bliver afløst af lyset fra en lanterne eller en lille lampe. Mon ikke de fleste har prøvet, at sidde en lun sommeraften i haven, på terrassen eller altanen og se insekter sværme rundt om den lille lyskilde.

Men hvorfor virker lyset så tiltrækkende på sværmerne? Det er der flere bud på: Natsværmere finder vej efter det ultraviolette lys månen udsender. Desuden er der mange af de blomster natsværmerne bestøver, der er hvide og måske også reflekterer ultraviolet lys. Derudover kan lys som en varmekilde spille ind.

Uanset hvad der er det rigtige så er lyslokning en god metode, hvis I vil opleve et stort udvalg af nattens insekter helt tæt.

Lok insekterne med lys

I kan sagtens bruge en almindelig lampe eller et lysstofrør til at tiltrække insekterne, men vil i opleve mange forskellige natsværmere og i større mængder, så kan I kaste jer ud en lidt mere avanceret lyskilde.

I så tilfælde skal I bruge en kviksølvpære, da den netop udsender det ultraviolette lys, som insekterne er så glade for. Imellem lampen og stikkontakten skal der være en drosselspole - en vekselstrømsmodstand. Både pære og spole kan købes på nettet

Lampen placeres på et hvidt lagen, der forstærker lysets virkning og gør det nemmere at se de insekter, der lander ved lampen. På lagenet lægges åbne æggebakker med bunden i vejret. Insekterne vil, når de lander på lagnet, søge ly under æggebakkerne. Næste morgen kan I nemt samle æggebakkerne og dermed fangsten sammen.

For en god ordens skyld! Det er en ret kraftig lyskilde, så tjek lige med naboerne inden I sætter lampen op. Det er ikke alle der synes det er hyggeligt med en ekstra måne hele natten. Lampen må i øvrigt ikke sættes op i det offentlige rum, uden tilladelse fra de rette myndigheder.

Nattens små kæmper

Aftensværmere er en gruppe af natsværmere, hvor nogle af arterne bliver ret store.

Blandt aftensværmerne er arten »dødningehoved«, der blev berømt, da den havde en birolle i filmen »Ondskabens øjne«. Navnet har den fået på grund af en tegning den har på ryggen. Den lever ikke i Danmark, men primært i Afrika, hvor den har ry for at varsle død, igen på grund af tegningen på ryggen.

I Danmark er der en 7 -8 arter, det er svært at sætte det præcise antal arter på, da de er fantastiske flyvere og kan trække over store afstande. Derfor kan der i perioder være aftensværmere i Danmark, der ikke normalt hører til her.

Den største aftensværmer vi har her hjemme, er ligustersværmeren. Den har fået sit navn, fordi larven sidder i ligusterhækkene. Generelt har de fleste sværmere navn efter den plante larverne sidder på. Ligustersværmeren har et vingefang på mellem 11-13 cm. Til sammenligning har en gråspurv et vingefang på 14-16 cm, så den er i sandhed en af nattens små kæmper. Det siger da også tydeligt »bump« når den lander på lagenet.

Når I har nydt natsværmerne, skal de sættes ud igen i et tæt krat eller en hæk, så er de ikke så udsatte for fugle.

Ugler (er ikke kun) i mosen

»Ugler« er en stor gruppe af natsværmere, der er kendetegnet ved, at de har et meget lille hoved og vingerne er smalle og langstrakte.

Ved lyslokning vil I helt sikkert få ugler på lagenet. Ugler bruger meget tydeligt kamuflage og farverne afspejler den art af træer og buske de lever på. Det mest bemærkelsesværdige ved uglerne er deres danske navne. Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man slår op i bogen og finder ud af, at man har fanget en »husmoderugle«,«psi-ugle«, »udråbstegnsugle« eller en »smutugle«. Sidstnævnte er ganske almindelig og nem at kende på de gule undervinger.

Udover uglerne er der spinderne, målerne og nonnerne. Men for at ikke at gøre det mere rundtosset end højst nødvendigt, er det en god idé, at starte med aftensværmerne. Det er til at have med at gøre.

God fangst.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk