10. december 2019
Der har været biltræf flere steder i løbet af påsken - og politiet har været i aktion.
Der har været biltræf flere steder i løbet af påsken - og politiet har været i aktion.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere »striber«: Gaderæs flytter rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere »striber«: Gaderæs flytter rundt
Vestegnen - 21. april 2019 kl. 10:44
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter de store biltræf er blevet presset væk fra Ishøj af politi og kommune, er der opstået ræs andre steder i området. Samtidig er Striben Ishøj blevet sprængt af uenigheder, og der er opstået en Striben Sjælland.

arrow Læs også: Vanvidskørsel: Kørekort røg på stribe

Folkene bag Striben Ishøj har i flere år i sommerperioden arrangeret biltræf på en parkeringsplads i Ishøjs industrikvarter. Deltagerne kommer fra nær og fjern, og disse biltræf kan samle flere tusinde personer.

Det har dog ikke været uden problemer, og hverken Ishøj Kommune eller Vestegnens Politi bakker op. Ishøj Kommune mener blandt andet, at det giver utryghed og støjgener for beboere i nærområdet, og at nogle deltagere kører råddent til og fra arrangementet. Vestegnens Politi har særlig fokus på fart og trafiksikkerhed.

I forbindelse med sæsonstarten den 6. april havde kommune og politi på forhånd annonceret, at de ville forsøge at stoppe arrangementet. Ishøj Kommune havde i dagene inden stillet store betonklodser op omkring p-pladsen og tilstødende veje, og Vestegnens Politi var massivt til stede.

Denne indsats betød, at Striben i Ishøj denne aften rykkede til en p-plads i Høje Taastrup. Der var tale om en parkeringsplads ved Helgeshøj Allé, tæt på Skat og tæt på en større afdeling af Vestegnens Politi.

Ejerne af parkeringspladsen bad dog om aftenen politiet om at fjerne deltagerne. Mange deltagere i biltræffet flyttede siden til en p-plads ved City2 - og mange forlod senere på aftenen helt Vestegnen.

Siden er p-pladsen ved City2 benyttet flere gange til biltræf. Hver gang har Vestegnens Politi været massivt til stede - blandt andet for at notere fartsyndere på vej til eller fra. Og det er sket i stort omfang.

På det seneste er gruppen af personer bag Striben Ishøj - som altså er rykket fra Ishøj til Høje Taastrup - blevet sprængt. Og der er dannet en Striben Sjælland.

Det betyder også, at der arrangeres flere biltræf. Nu også ved shoppingcentret Waves i Hundige. Det blev dog opløst af politiet, efter der var kørt ræs på p-pladsen.

Samtidig er der stor utilfredshed i Høje-Taastrup med, at biltræf er flyttet fra Ishøj til Høje-Taastrup. Her har borgmester Michael Ziegler ikke noget at udsætte på Ishøj Kommunes indsats for at stoppe biltræffene, som det er sket, men han vil absolut ikke have biltræf i Høje-Taastrup Kommune.

- De larmer, sviner og sætter trafiksikkerheden over styr, siger Michael Ziegler.

arrow Vil holde biltræf væk: Spærrer p-plads med betonklodser
03. juli 2019 kl. 06:35 Opdateret: kl. 06:35
arrow Politiaktion ved biltræf: Flere mister kørekortet
09. april 2019 kl. 10:27 Opdateret: kl. 13:48