15. april 2021
Vestegnens Politi er tirsdag eftermiddag til stede på Bækkelunden i Brøndby Strand, hvor der er meldinger om skud mod en bil.
gallery icon

Se billedserie

Vestegnens Politi er tirsdag eftermiddag til stede på Bækkelunden i Brøndby Strand, hvor der er meldinger om skud mod en bil.
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere skud affyret mod bil: Politi massivt til stede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere skud affyret mod bil: Politi massivt til stede
Vestegnen - 06. april 2021 kl. 15:57
Af Kasper Ellesøe og Peter Erlitz

Politiet er tirsdag eftermiddag massivt til stede i Brøndby Strand, hvor der ifølge Vestegnens Politi er affyret skud mod en bil på Bækkelunden.

Vestegnens Politi er til stede med et større antal køretøjer. Undersøgelserne er koncentreret om et område ved Kettehøjstien, som løber langs villakvarteret på Bækkelunden. Der er stadig afspærringer, mens politiet indsamler spor. Både efterforskere, kriminalteknikere og hundepatruljer er til stede. Der foregår også forhøringer blandt beboere i området.

Vestegnens Politi oplyser, at man har anholdt den formodede gerningsmand. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør onsdag i Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling, mistænkt for drabsforsøg.

Anholdelsen af den formodede gerningsmand skete efter en effektiv eftersøgning af Vestegnens Politi i områderne omkring Brøndbyvester Boulevard. Manden blev anholdt, til fods, i et område øst for Brøndbyvester Boulevard - altså "modsat" Bækkelunden.

arrow Læs også: Ramt i skulderen: 34-årig fængslet efter skyderi med maskinpistol

Ifølge politiet kom anmeldelsen om skyderiet klokken 14.07.

- Der var afgivet flere skud mod en bil, hvor der sad en kvinde og en mand. Ingen af dem kom til skade, oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi, Thomas Christensen.

Han fortæller også, at intet umiddelbart tyder på, at skyderiet var banderelateret.

Området er afspærret et stykke tid endnu, lyder det fra politiet.

Artiklen fortsætter under videoen

Video: Steven Knap / Byrd
Også skyderi i januar

I januar i år var Vestegnens Politi også til et skyderi i Brøndby Strand.

Her var politiet i aktion den 18. januar på blandt andet Bækkelunden, men også Ulsøparken og Strandesplanaden.

Den gang foregik skyderiet på Ulsøparken, hvor en 34-årig mand efterfølgende blev varetægtsfængslet, sigtet for drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Dengang blev grundlovsforhøret holdt bag lukkede døre, og de nærmere omstændigheder kendes derfor ikke. I forbindelse med dette skyderi blev offeret fundet i en bil netop på Bækkelunden.

Om de to skyderier har noget med hinanden at gøre vides ikke.

arrow Mand ramt af skud: Politiet massivt tilstede
18. januar 2021 kl. 19:22 Opdateret: kl. 19:22
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?