20. juli 2018
Greve Kommune får penge til at ansætte pædagoger til udsatte børn. PR-foto
Greve Kommune får penge til at ansætte pædagoger til udsatte børn. PR-foto
Foto: Mykola Velychko
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere pædagoger til udsatte børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere pædagoger til udsatte børn
Vestegnen - 13. juli 2018 kl. 07:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Greve Kommune har fået knap seks millioner kroner til at ansætte flere pædagoger i Børnehuset Syd og Børnehuset Nova.

Pengene kommer fra en national pulje fra Børne- og Socialministeriet, der har til formål at styrke den pædagogiske indsats i institutioner med mange udsatte børn.

De ekstra pædagoger i de to institutioner skal således understøtte læring, trivsel og udvikling for børn med en ikke alderssvarende udvikling i samarbejde med forældrene. Og det vil give grobund for en bedre fremtid for børnene, mener Claus Jensen (V), der er formand for Skole- og Børneudvalget i Greve Kommune.

- Vi har nogle socialt udsatte børn i kommunen, som er bagud i udviklingen i forhold til andre børn. De har behov for ekstra hjælp, så de kan indhente udviklingen og dermed gå en bedre fremtid i møde. Derfor er jeg glad for, at vi nu får ekstra hænder til at hjælpe de børn, som har allermest brug for det, siger Claus Jensen.

- Jeg er desuden af den overbevisning, at en tidlig indsats vil være til gavn for samfundet. For når vi giver udsatte børn en ekstra hånd, så skulle det gerne give dem et bedre afsæt til livet i skolen, og det vil spare samfundet penge på den lange bane, afslutter han.

Udover at styrke den nuværende indsats skal de ekstra ressourcer i de to institutioner blandt andet bruges til at lave et samarbejde med en ressourcestærk venskabsinstitution. Målet er, at de udsatte børn får nogle rollemodeller, som de kan spejle sig i.

Greve Kommune får i alt tildelt 5,7 millioner kroner til ekstra pædagoger i perioden 1. september 2018 til 31. august 2021. Der vil i runde tal være tale om fem pædagoger. Der er tilsammen 141 børn i Børnehuset Syd og Børnehuset Nova.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk