21. oktober 2018
Fotovognen har målt høje hastigheder på Køge Bugt-motorvejen ved Karlslunde, og rigtig mange har mistet kørekortet.
Fotovognen har målt høje hastigheder på Køge Bugt-motorvejen ved Karlslunde, og rigtig mange har mistet kørekortet.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere kørekort ryger: Bilister bliver ved med at ræse forbi vejarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere kørekort ryger: Bilister bliver ved med at ræse forbi vejarbejde
Vestegnen - 11. maj 2018 kl. 11:50
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange bilister er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med, at de udsætter vejarbejdere for fare og selv risikerer kørekortet, når de med høj fart passerer det aktuelle vejarbejde på Køge Bugt-motorvejen i Karlslunde.

Natten til fredag havde Midt- og Vestsjællands Politi igen placeret en fotovogn på stedet. Der blev målt fra klokken 22 torsdag aften og frem til klokken 05.00, hvor asfaltarbejderne lagde sidste hånd på belægningen under viadukten ved Karlslunde Centervej.

Der blev blitzet i alt 369 bilister i vejarbejdet, hvor der er en højeste tilladt hastighed på 50 kilometer i timen.

Cirka 100 af disse bilister kørte mere end 30 procent for stærkt, og de får udover bøden på minimum 3000 kroner, også et klip i kørekortet. Blandt disse sager var der en del lastbiler repræsenteret.

Hele 42 bilister blev målt til en hastighed på over 100 kilometer i timen, hvilket udover en bøde på minimum kr. 10.000 kroner, udløser en ubetinget frakendelse af kørekortet, idet der jo er skærpede omstændigheder med fordobling af bøden, når det foregår i et vejarbejde.

Højeste målte hastighed var 141 kilometer i timen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

2620 bilister passerede fotovognen med korrekt hastighed og levede således op til dels at overholde færdselsloven - men også sloganet på Vejdirektoratets kampagneplakat: »Pas på min far«, som var placeret 75 meter før fotovognens mulige blitz.

Nattens målinger viser i følge politiet, at bilisterne ikke tog ved lære af den massive udmelding om, hvor mange der var blevet blitzet i vejarbejdet på Køge Bugt-motorvejen tidligere på ugen.

Politiet havde på forhånd varslet, at man ville sætte en fotovogn op i forbindelse med vejarbejdet. Det har bare ikke hjulpet.

I løbet af natten til torsdag blitzede fotovognen 415 bilister, som kørte for stærkt. Tyve bilister kørte mere end ét hundrede procent for stærkt, og det betyder en ubetinget frakendelse af kørekortet. De højeste hastigheder lå på over 130 og 140 kilometer i timen.

Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter fartmålingerne.

Det skyldes, at der frem til mandag den 14. maj kl. 07.00 vil blive foretaget slutreparation af slidlaget på Køge Bugt-motorvejen i sydlig retning, på en cirka to kilometer lang strækning ved viadukten til Karlslunde Centervej.

I tidsrummet mellem kl. 19.00 og 04.00 vil der på stedet være hastighedsbegrænsninger til 50 kilometer i timen mens det fysiske vejarbejde er i gang. I dagtimerne, hvor arbejdet ligger stille - men hvor der er indsnævret til to spor - vil der være hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk