22. januar 2021
Der kommer flere og flere elbusser til Vestegnen. Foto: Movia / Ulrik Jantzen
Der kommer flere og flere elbusser til Vestegnen. Foto: Movia / Ulrik Jantzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere grønne busser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere grønne busser
Vestegnen - 14. januar 2021 kl. 13:59

Rødovre, København, Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe kommuner har i fællesskab besluttet, at de normalt travle buslinjer 6A og 7A, som kører på tværs af de fem kommuner, fremover skal køre på el.

Der kommer i alt 46 nye elbusser, som uden at støje vil køre gennem byen mellem Nørreport og Buddinge Station (6A) og mellem Rødovre Hallen og Ny Ellebjerg Station (7A). For de årligt 10,6 millioner kunder betyder det færre partikler, mindre CO2 og mindre støj.

Med den fælles kommunale beslutning om at gå fra diesel til el på 6A og 7A, tager de fem kommuner og Movia endnu et skridt mod målet om, at alle godt 1.300 busser på Sjælland skal køre fossilfrit i 2030 - og mindst halvdelen på el. Med øget grøn omstilling bidrager kommuner, regioner og Movia således til at indfri den nationale målsætning om 70 procent CO2-reduktion inden 2030.

- Omstilling til grøn trafik er den eneste vej frem, hvis vi vil passe på vores miljø og klima. Men det har også stor betydning, hvis vi skal sikre et godt og sundt nærmiljø for vores borgere her i Rødovre Kommune. Både luftforurening og trafikstøj påvirker vores sundhed, og i Rødovre har vi mange lungepatienter, som vi skal passe på. Her gør elbusser og anden grøn trafik en vigtig forskel, siger borgmester i Rødovre Kommune Britt Jensen.

På linje 7A, der blandt andet kører i Rødovre, betyder de kommende elbusser, at der spares 2.500 tons CO2 om året.

Når de 46 nye elbusser kommer i drift i februar 2022 vil i alt 284 busser køre på el på hele Sjælland. Det svarer til 20 procent af Movias samlede antal busser.

En række andre buslinjer, der kører på Vestegnen, er også på vej til at blive grønne.

Det gælder linje 1A, der blandt andet kører i Hvidovre, som omstilles til elbusser i juni 2022. Det gælder linjerne 10 og 11, der blandt andet betjener Hvidovre, og som omstilles til elbusser i december 2021. Det gælder linje 133, der blandt andet kører i Hvidovre, og som omstilles til elbusser i juni 2022. Og det gælder linje 142, som blandt andet kører i Glostrup og Rødovre, og som omstilles til elbusser i juni 2021.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?