26. oktober 2020
Hvidovre-trafikuheld 18-10-2020 02
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere biler i sammenstød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere biler i sammenstød
Vestegnen - 18. oktober 2020 kl. 15:12
Af Peter Erlitz

En større redningsudrykning blev søndag eftermiddag sendt af sted til Gammel Køge Landevej i Hvidovre, hvor flere biler var kørt sammen.

Meldingen kom klokken 14.09. Vestegnens Politi og Hovedstadens Beredskab hastede til stedet, og Region Hovedstadens akutberedskab sendte flere ambulancer til stedet.

Uheldet er sket på Gammel Køge Landevej i udadgående retning, kort før krydset ved Avedøre Havnevej.

Vagtchefen hos Vestegnens Politi oplyser, at der ikke er alvorligt tilskadekomne i forbindelse med uheldet.

Region Hovedstadens akutberedskab oplyser, at man har indbragt to personer til videre behandling.

Gammel Køge Landevej var i en periode afspærret, mens redningsmandskab arbejdede på stedet. Der er nu åbnet igen, men man arbejder fortsat omkring uheldsstedet, oplyser Vestegnens Politi.

Årsagen til uheldet, fx om der er tale om et harmonikasammenstød, er ikke endeligt fastlagt.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?