19. september 2020
IMG_5833
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere anholdte efter omfattende politiaktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere anholdte efter omfattende politiaktion
Opdateret 13. august 2020 kl. 14:51
Vestegnen - 13. august 2020 kl. 14:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et samarbejde på tværs af politikredse er der torsdag eftermiddag anholdt fem personer og ransaget 18 adresser i en aktion rettet mod to kriminelle grupperinger, der er i konflikt med hinanden.
Dagens aktion sker efter flere skyderier i det offentlige rum som led i konflikten, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse

Aktionen er udført under ledelse af Københavns Politi, Særlig Efterforskning Øst, og Københavns Vestegns Politi. Det er sket i tæt samarbejde med Nordsjællands og Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er foretaget ransagninger på 18 forskellige adresser i de fire politikredse, og derudover har fem personer kortvarigt været anholdt.

»Skyderier i det offentlige rum er en helt uacceptabel og særdeles kynisk adfærd, som politiet på ingen måder hverken kan eller vil acceptere. Dagens aktion sker som en helt naturlig konsekvens af flere skyderier og konflikten mellem grupperingerne,« siger leder af SEØ, politiinspektør Mads Helios.

Der er både ransaget i private boliger og tilholdssteder for grupperingerne.

»Vi har foretaget ransagninger på adresser og opholdssteder for de personer, som efter vores opfattelse spiller centrale roller i sammenstødene mellem de to grupperinger,« siger Mads Helios.

Indsatsen er torsdag eftermiddag stadig i gang.

arrow Læs også: Ransagning mod lokal rocker-adresse
arrow Bandekonflikt fører til storstilet politiaktion
13. august 2020 kl. 12:02 Opdateret: kl. 12:04
arrow Politiet har ikke konstateret ny rockerborg
05. oktober 2019 kl. 07:59 Opdateret: kl. 14:04
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?