22. oktober 2019
Et tagfirma har fået en bøde på 150.000 kroner for at overtræde arbejdsmiljøloven under et byggeri i Rødovre. Firmaet vil anke dommen.
Et tagfirma har fået en bøde på 150.000 kroner for at overtræde arbejdsmiljøloven under et byggeri i Rødovre. Firmaet vil anke dommen.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firma anker dom: Dømt til stor bøde for brud på arbejdsmiljøregler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firma anker dom: Dømt til stor bøde for brud på arbejdsmiljøregler
Vestegnen - 23. maj 2019 kl. 15:36
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Firmaet Multi Tag Entreprise A/S anker den dom, som Retten i Glostrup har afsagt, og som idømmer firmaet en bøde på 150.000 kroner i forbindelse med en arbejdsulykke i sommeren 2017.

arrow Læs også: Hædret af politiet: John og Poul reddede håndværker fra brændende bygning

Under tagarbejde på et byggeri i Rødovre opstod der ild. To mænd var på taget og blev begge kvæstet. Nu har Retten i Glostrup så givet en bøde på 150.000 kroner til firmaet, for at overtræde arbejdsmiljøloven, med den begrundelse, at arbejdsstedet ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt indrettet. Der manglede flugtveje ned fra taget.

Tagfirmaet er principielt uenig med dommen fra Retten i Glostrup, og har derfor anket, fortæller firmaets direktør Jan Steinmüller.

Firmaet Multi Tag Entreprise A/S var på dette tidspunkt i gang med at arbejde på tre boligblokke under opførelse. Ved den fjerde boligblok - det var her ulykken skete - vurderede firmaet, at det ikke her kunne lade sig gøre at igangsætte tagarbejde af sikkerhedsmæssige årsager. Det skete alligevel, men det var ikke en person fra Multi Tag Entreprise A/S, som gjorde det.

- Vi er principielt uenige i dommen. Vi og vores advokat kan ikke se, at vi er ansvarlige, når det ikke er os, der har igangsat arbejdet. Det var godt nok medarbejdere i vores firma, men det var som sagt ikke os, der satte arbejdet i gang. Vi havde jo vurderet, at det ikke kunne lade sig gøre, forklarer Jan Steinmüller.

Det bliver nu Østre Landsret, der skal afgøre sagen.

Ulykken skete, da en gasflaske væltede under arbejde på taget og startede en brand, som hurtigt udviklede sig. Den ene håndværker sprang eller fald en etage ned for at komme væk, og blev kvæstet i foden, mens den anden håndværker blev reddet ned fra det brændende tag af en kran. To mænd modtog senere en dusør fra Vestegnens Politi for deres redningsaktion.