8. december 2019
Jørn Naundrup Nielsen elsker turene langs St. Vejleå. Foto: Jørn Naundrup Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Jørn Naundrup Nielsen elsker turene langs St. Vejleå. Foto: Jørn Naundrup Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik uventet pris: Elsker gåture i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik uventet pris: Elsker gåture i naturen
Vestegnen - 29. november 2019 kl. 09:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Der er bare så smukt. Fra Tranegilde ned til spejderhytten ved strandvejen. Jeg har haft mange gåture langs åen med fantastiske oplevelser med skøn natur og fisk, ål, heste, hejrer, ænder mm.

Sådan beskriver Ishøj-borgeren Jørn Naundrup Nielsen sit yndlingssted i Ishøjs natur, som er St. Vejleå. I foråret sendte han en beskrivelse og et billede af sit yndlingssted til Grønt Forum. Torsdag aften kunne han så lade sig hylde i byrådssalen på Ishøj Rådhus som vinder af Ishøjs Klima- og Miljøpris 2019, og det havde han ikke forventet.

- Jeg blev glad og overrasket. De sidste fem år har jeg gået Ishøj tyndt og været her, der og alle vegne. Gåturene i naturen giver mig frisk luft og motion, men også nye indtryk. Det var faktisk svært at vælge hvilket natursted, jeg skulle fremhæve, for vi har så mange smukke i Ishøj. Men jeg valgte St. Vejleå, fordi der er så meget liv med mange forskellige dyr, siger Jørn Naundrup Nielsen.

Det grønne er populært

Til prisuddelingen fik vinderen overrakt et diplom og et gavekort på 5.000 kroner af Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, der i sin tale blandt andet afslørede begrundelsen for prisen:

- Jørn viser i sin beskrivelse af stedet og med sine fine billeder, hvor smukt der er ved St. Vejleå. Jørns beskrivelse gør, at man får lyst til at besøge området, sagde Ishøjs borgmester.

Han kunne også fortælle, at populariteten af Ishøjs natur strækker sig ud over kommunens grænser.

- I år fik vi i alt 29 relevante ansøgninger til vores klima- og miljøpris. Det er flere end nogensinde før. Flot. Vi fik oven i købet også ansøgninger fra fire personer, der ikke bor i Ishøj, men som ønskede at dele deres kærlighed til et yndlingssted i Ishøj, sagde Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. De fire sidstnævnte kunne dog ikke deltage i konkurrencen.

Natursteder skal inspirere andre

Det er Grønt Forum, der hvert år indstiller priskandidater til Ishøj Byråd. I Grønt Forum, der er Ishøjs grønne råd, sidder repræsentanter fra en række foreninger og organisationer sammen med byrådets klima- og miljøudvalg.

- Med årets tema ønsker vi i Grønt Forum at udbrede kendskabet til de grønne naturperler i Ishøj, hvor man kan få en helt særlig naturoplevelse, fortæller Tommy Olsen, der er formand for Grønt Forum.

Derfor vil yndlingsstederne i Ishøjs natur blive delt på siden ishoj.dk/mitnatursted og løbende på Ishøj Kommunes Facebookside, så andre kan få glæde af dem.

I billedgalleriet kan man se nogle af Jørn Naundrup Nielsens billeder fra turene ved St. Vejleå.