21. februar 2019
Med sit projekt fik Mariam Arman eleverne på Sydkysten Gymnasium til at spise bæredygtig mad. Et projekt fra elev til elev. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Med sit projekt fik Mariam Arman eleverne på Sydkysten Gymnasium til at spise bæredygtig mad. Et projekt fra elev til elev. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik gymnasieelever til at ændre madvaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik gymnasieelever til at ændre madvaner
Vestegnen - 27. januar 2019 kl. 07:56
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Uden løftede pegefingre fik to studerende på Sydkysten Gymnasium deres kammerater til at spise mere bæredygtigt.

- Det er vigtigt for vores fremtid som unge, at den enkelte får mulighed for at træffe de rigtige klimabevidste beslutninger. Som unge er det os, der skal leve med klimaforandringerne i fremtiden. Og derfor er det også naturligt at tage udgangspunkt i den unge generation.

Sådan lyder det fra Mariam Arman, der går i 2.g på Sydkysten Gymnasium i Ishøj.

Sammen med en klassekammerat har hun netop gennemført et projekt, der gik ud på at få studerende og lærere på Sydkysten Gymnasium til at spise mere bæredygtigt. Og det lykkedes.

Det hele gik ud på, i samarbejde med kantinen på Sydkysten Gymnasium, at få de studerende til at spise mere plantebaseret mad, frem for mad med kød i. Fordi den plantebaserede mad ikke belaster klimaet i samme omfang som mad med kød i.

Idéen opstod, da lærer Anne Mee Saksvold Leidland havde klassen i psykologi, og der blev undervist i adfærdspsykologi. Her kom nudging ind i billedet.

Nudging er, kort fortalt, at »puffe« folk til at tage det rigtige valg uden løftede pegefingre. En adfærdsændring ved positive budskaber.

I dette tilfælde handlede det om at få studerende og lærere på Sydkysten Gymnasium til at spise mere bæredygtigt.

I samarbejde med kantinen blev der hver torsdag serveret en bæredygtig ret, og så sørgede Mariam og hendes klassekammerat for en kampagne på gymnasiet for at gøre opmærksom på den nye, bæredygtige ret.

»Pas på din fremtid. Fremtiden ligger i vores hænder. Lad os gøre verden mere ren og grøn - spis bæredygtigt i dag!« var budskabet på kampagnens plakater.

I kampagnen indgik også, at der fulgte et gratis stykke kage, bagt med økologiske ingredienser, med den bæredygtige ret.

Der blev målt på købet af den bæredygtige ret både før og efter, og resultatet var en fordobling.

- Det viste, at vi unge er meget motiverede til at omstille os, så vi kan få en mere bæredygtig fremtid. Salgstallene viste, at mange unge gerne vil have muligheden for at kunne tage et bæredygtigt valg. Mange unge har også fået åbnet øjnene for, at man sagtens kan spise velsmagende og spændende mad, der er fremstillet bæredygtigt, siger Mariam Arman.

Også kantinen på Sydkysten Gymnasium har syntes, at projektet var rigtig fedt, så det er ikke umuligt, at det kommer til at fortsætte.

De to elevers projekt har ikke som sådan fået en karakter. Men skulle den gives, så ville det være et oplagt 12-tal, lyder det fra lærer Anne Mee Saksvold Leidland.

- Eleverne har brugt de psykologiske kriterier, og projektet var godt underbygget med talmateriale, og blev fint gennemført, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk