20. februar 2020
Onsdag var der Special Skills for tredje gang på Thorshøjgård i Ishøj. Foto: Carsten Bundgaard
gallery icon

Se billedserie

Onsdag var der Special Skills for tredje gang på Thorshøjgård i Ishøj. Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festlig og faglig dag med Special Skills

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festlig og faglig dag med Special Skills
Vestegnen - 05. september 2019 kl. 06:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev hujet, jublet og knoklet til den helt store guldmedalje, da 300 unge med særlige behov onsdag deltog i Special Skills på bo- og uddannelsestilbuddet Thorshøjgård i Ishøj.

arrow Læs også: Se billederne: Stafet For Livet spillet i gang

De unge, der alle kommer fra specialskoler i Storkøbenhavn og Nordsjælland, gik på opdagelse i en lang række af de fag og uddannelsesretninger, der findes efter grundskolen.

De 300 udskolingselever, der alle får specialundervisning, konkurrerede i praktiske færdigheder som for eksempel at sortere bestik, plante blomster, sy knapper i stof eller stable tårne af farvede kopper på tid.

Special Skills er en pendant til den landsdækkende Skills Stafet for 8. klasser, der hvert år dyster i konkurrencer, som skal vække elevernes interesse for de erhvervsrettede uddannelser, men ved Special Skills var konkurrencerne opdelt i forskellige sværhedsgrader, så eleverne med særlige behov kan deltage i de udfordringer, som passer til deres individuelle funktionsniveau.

Inden dagen fortalte Anette Rubin, der er forstander på Thorshøjgård, at det var en flok forventningsfulde unge, der skulle deltaer.

- Eleverne glæder sig utroligt meget til Special Skills, og de går til konkurrencens praktiske opgaver med dén store begejstring, så de får brugt en helt anden side af dem selv. Det er rørende at give de specialelever, der vinder konkurrencen, en medalje om halsen, for de er så glade og stolte. Ved Special Skills laver de forskellige uddannelsessteder for unge med særlige behov også kreative workshops, hvor eleverne kan prøve kræfter med alt fra blomsterbinding til dyrepasning, så de får et mere oplyst grundlag for at vælge uddannelses- eller erhvervsretning. Og alle elever har en UU-vejleder med, som kan se, hvor godt de gør det, sagde Anette Rubin i en pressemeddelelse fra Berendsen, der leverede måtter til arrangementet.

Uddannelseseventen på Thorshøjgård blev afholdt for tredje gang, og også i år bød Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp velkommen.

Interessen for arrangementet i Ishøj har været stor. Derfor bliver Special Skills nu et landsdækkende projekt, der skal styrke uddannelsesvejledningen og sætte fokus på lige muligheder for unge med særlige behov over hele landet.

arrow Stafetpinde til kræftstafet er 3D-printede af lokal virksomhed
06. september 2019 kl. 16:18 Opdateret: kl. 15:25
arrow 90-årige Kis skal gå kræft-stafet: - Man skal ikke lade sig slå ud
06. september 2019 kl. 12:01 Opdateret: kl. 12:07