31. marts 2020
Søndag den 23. februar er der tøndeslagning på Greve Museum klokken 11.30.
Søndag den 23. februar er der tøndeslagning på Greve Museum klokken 11.30.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fastelavn på Greve Museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fastelavn på Greve Museum
Vestegnen - 16. februar 2020 kl. 10:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Greve Museum holder de i vinterferien gammeldags fastelavn i flere dage - ligesom man gjorde før i tiden. Fastelavn var oprindeligt den fest, der blev holdt, inden fasteperioden på 40 dage op til påske begyndte. Derfor var fastelavn også en fest, hvor folk spiste og drak den bedste mad. Der blev spist masser af kød, æg og hvidt brød. De fleste har nok droppet fasteperioden, men legene og fastelavnsbollerne holder man fast i. Man piner dog ikke længere en sort kat til døde, når man slår katten af tønden, og man kan heller ikke vinde et års skattefrihed. Men mange af vores nutidige måder at fejre fastelavn på har rod i de gamle traditioner.

I vinterferien kan man høre mere om de gamle fastelavnstraditioner, når der tirsdag 18. februar til fredag 21. februar er rundvisninger i stuerne på Grevegård. Efter rundvisningen er der åbent i værkstedet, hvor man kan lave masker og gammeldags fastelavnsris. Fastelavnsrisene blev pyntet med frugtbarhedssymboler som blomster og frugter, halve æggeskaller og storke med svøbelsesbørn i næbbet. Har man husket det varme tøj, så er der mulighed for at prøve udendørs fastelavnslege som ringridning og at slå potter itu.

Man kan også hoppe i udklædningstøjet og komme med til fastelavnsfest søndag den 23. februar fra klokken 11.30. Gårdspladsen på Grevegård vil myldre med små og store udklædte gæster, der kæmper for at slå tønden ned - ganske vist med godter i, og ikke en levende kat som i gamle dage.

Se mere på www.grevemuseum.dk