24. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Far ville gasse børn i bil - landsret skærper straffen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Far ville gasse børn i bil - landsret skærper straffen

I byretten lød straffen på ni års fængsel, men det har Østre Landsret sat op til ti år.

Opdateret 03. december 2018 kl. 14:16
Vestegnen - 03. december 2018 kl. 14:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To børn på to og syv år blev bedøvet med sovemedicin og anbragt på bagsædet i familievolvoen. Derefter blev en slange ført fra bilens udstødningsrør og ind i bilen.

Det foregik i et industriområde i Rødovre ved København i august 2017, og det var børnenes egen far, der gjorde det, og efterfølgende tændte han bilens motor, så kabinen blev fyldt med udstødningsrøg.

Ved syvtiden om morgenen blev faren og børnene fundet siddende i bilen. Motoren var slukket. Det var en person, som arbejdede i området, der havde tilkaldt politiet.

Østre Landsret har mandag valgt at skærpe straffen i sagen mod den 59-årige far til fængsel i ti år. Retten i Glostrup udmålte i foråret straffen til ni års fængsel.

Farens handlinger er blevet vurderet som et forsøg på at dræbe børnene, og han er derudover blevet dømt for at have anstiftet en farlig brand i sin lejlighed på Thorvaldsens vej på Frederiksberg.

Det gjorde han natten til 11. august, inden han forsøgte at dræbe sine to børn.

I lejligheden var der flere dunke med brandbar væske, og da manden valgte at tænde ild til en benzinvædet flyttekasse, så opstod der en særdeles farlig situation for ejendommens beboere.

Manden er derfor dømt efter straffelovens grove paragraf om brandstiftelse.