30. juli 2021
Andelen af førstegangskøbere på Vestegnen er faldet de senere år. Det kan skyldes, at Vestegnen er blevet meget attraktiv, og at priserne derfor er steget.
Andelen af førstegangskøbere på Vestegnen er faldet de senere år. Det kan skyldes, at Vestegnen er blevet meget attraktiv, og at priserne derfor er steget.
Foto: Jacob Ljørring
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Færre førstegangskøbere på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Færre førstegangskøbere på Vestegnen
Vestegnen - 21. juni 2021 kl. 06:57
Af Peter Erlitz

Selv om boligmarkedet i en periode har buldret opad, så er der fortsat plads til førstegangskøbere. Modsat udviklingen på landsplan er der på Vestegnen dog en tendens til færre førstegangskøbere end for fem år siden.

I Hvidovre blev der i 2020 handlet 706 villaer og rækkehuse, og 51 procent af køberne - svarende til 360 købere - var førstegangskøbere. Fem år tidligere var andelen oppe på 61 procent.

Samme billede tegner sig stort set i alle Vestegnens kommuner.

Det er et udtryk for, at det stadig er muligt for en del førstegangskøbere at komme ind på Vestegnens boligmarked - på trods af der har været stærkt stigende priser de senere år - samtidig med, at endnu flere har fået sværere ved at finde en passende bolig, de har råd til.

Samme tendens gælder også ejerlejlighederne på Vestegnen.

Flere på landsplan

Det er Danmarks Statistik, som med en særkørsel af data har afsløret udviklingen i antal førstegangskøbere.

Og som viser, at Vestegnens boligmarked har udviklet sig modsat tendensen på landsplan. Her har man oplevet en markant stigning i andelen af førstegangskøbere fra 2015 til 2020.

Førstegangskøbere er personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger - har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber.

Den nedadgående tendens på Vestegnent kan hænge sammen med, at boligpriserne på Vestegnen generelt har været stigende. Mange unge familier er flyttet fra en lejlighed i hovedstaden og til en villa eller et rækkehus, hvor ungerne kan få græs under fødderne. Vestegnen er ganske enkelt blevet et rigtig attraktivt område, og det har medført markant stigende priser. Mange børnefamilier har derfor ikke de senere år haft råd til et hus på Vestegnen, og er rykket endnu længere væk fra hovedstaden.

Artiklen fortsætter under boksen

Boom på boligmarkedet

Når andelen af førstegangskøbere trods alt er høj på Vestegnen, så kan det skyldes flere ting.

- Det skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under Covid-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere, siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.

- Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden, siger Jakob Holmgaard.

Førstegangskøbernes alder

Ser man på gennemsnitsalderen hos førstegangskøberne på Vestegnen, så er der ikke sket de store forskydninger, hvis man sammenligner 2015 og 2020.

I 2020 var førstegangskøberne til et hus på Vestegnen i gennemsnit i midten af 30'erne, og lidt yngre for førstegangskøbere af ejerlejligheder.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?