En 37-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i 13 dage, mistænkt for vold mod sin bror i brorens lejlighed i Rødovre tidligt fredag morgen.
Politi og ambulance blev kaldt til lejligheden, og klokken 06.15 fredag morgen blev den 37-årige mand anholdt. Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi fremstillede ham senere fredag i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Han er sigtet for blandt andet at have slået og sparket sin bror.
Den 37-årige nægtede sig skyldig, men dommeren valgte at varetægtsfængsle ham - en kendelse, som den 37-årige kærede til Østre Landsret.
De nærmere omstændigheder er ikke oplyst, idet grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning hos Vestegnens Politi.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her