6. august 2020
Albertslund-knivstik 02
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængslet for knivstik: Det kunne være gået helt galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængslet for knivstik: Det kunne være gået helt galt
Vestegnen - 02. april 2020 kl. 06:43
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 17-årig ung mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, mistænkt for at være gerningsmand til et knivstikkeri tirsdag aften i Albertslund.

Den 17-årige nægter sig skyldig, og ville ikke udtale sig under onsdagens grundlovsforhør, der blev holdt for lukkede døre i Retten i Glostrup.

Knivstikkeriet fandt sted på Torveslipperne i boligbebyggelsen Hyldespjældet i Albertslund, der ellers er et ret roligt og fredeligt område.

Vestegnens Politi blev alarmeret klokken 21.29, efter en midaldrende mand var ramt i brystkassen af et knivstik. Han blev i ambulance kørt til behandling på hospitalet, men slap meget heldigt fra knivstikket, der kunne være blevet fatalt, hvis det havde ramt lidt anderledes. Manden er uden for livsfare, oplyste Vestegnens Politi onsdag morgen.

Vestegnens Politi rykkede massivt ud til knivstikkeriet, og foretog tekniske undersøgelser, ledte efter spor med blandt andet politihunde, og afhørte vidner.

Der var angiveligt tale om en konfrontation mellem en gruppe af unge og beboere i området, der altså endte med knivstik.

Den 17-årige mistænkte blev anholdt kort efter knivstikkeriet, ikke mindst på grund af gode vidneudsagn, Han er sigtet for såkaldt kvalificeret vold, ved at have stukket den midaldrende mand én gang i brystet med en køkkenkniv.

Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi begærede den 17-årige varetægtsfængslet, blandt andet på risikoen for gentagelse, idet den mistænkte for ganske nylig har fået dom for lignende kriminalitet.

Retten i Glostrup bestemte, at den 17-årige foreløbig skal være varetægtsfængslet i fire uger. Det sker i surrogat på en lukket ungdomsinstitution, fordi han er under 18 år.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?