12. juli 2020
Hvidovre-politiaktion 06
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængslet efter store politiaktioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængslet efter store politiaktioner
Vestegnen - 28. maj 2020 kl. 21:07
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ni personer i alderen 21-26 år er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg.

De ni personer blev anholdt onsdag aften og natten til torsdag - en del af dem i Hvidovre og Rødovre.

Det skete efter politiet havde afværget et drabsforsøg i Hvidovre.

De mistænkte forsøgte på Hvidovrevej at køre fra politiet i en bil, og efterfølgende foregik der en vild eftersættelse gennem Hvidovre, indtil føreren mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et hus på Strandby Allé.

Personerne i bilen forsøgte at flygte fra stedet, men to af dem blev anholdt i nærheden. I den forulykkede bil fandt politiet en maskinpistol, en pistol og en del ammunition.

En tredje mand stak af til fods.

- Ham leder vi efter nu. Vi kender hans identitet, og vi opfordrer ham til at melde sig selv, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass, der er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi.

Politiet ville stoppe bilen, fordi man havde efterretninger om, at der blev planlagt et attentat i Hvidovre. Det lykkedes dog ikke, fordi politiet kom imellem.

Knud Hvass oplyser, at en lignende hændelse også fandt sted den 25. maj i Hvidovre. Også den hændelse karakteriserer politiet som drabsforsøg, men der blev dog ikke afgivet skud ved den lejlighed, oplyser han.

Det hele bunder i en igangværende bandekonflikt. Der er tale om en konflikt, som blandt andet er baggrund for, at Vestegnens Politi igennem længere tid har haft en visitationszone i en del af Rødovre. En visitationszone, der udløber fredag, hvis ikke den bliver forlænget af politiet.

Om det sker, besluttes formentlig først fredag - og så er spørgsmålet, om det eventuelt vil betyde, at en del af Hvidovre omfattes af en visitationszone på baggrund af de senere dages begivenheder.

Aktionen i Hvidovre var massiv. Et større antal politifolk både i uniform og civil, deltog svært bevæbnede i aktionen. Foruden mange politikøretøjer, blev der også brugt helikopter og droner.

I løbet af natten blev der foretaget en række anholdelser på adresser i det storkøbenhavnske område, blandt andet flere steder i Rødovre. I det ene tilfælde var det politiets aktionsstyrke, der stod for anholdelsen.

Den voldsomme hændelse i Hvidovre fik Vestegnens Politi til torsdag at rykke til Hvidovrevej med en mobil politistation. Her kunne borgerne få en snak med nærpolitiet om stort og småt.

De ni personer, som politiet anholdt og som torsdag eftermiddag blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør, er sigtet for medvirken til tre drabsforsøg og flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse som led i den verserende bandekonflikt.

Drabsforsøgene fandt sted den 3. april på Gadelandet i Husum og den 25. og 27. maj i Hvidovre. Alle tre drabsforsøg er sket som en del af den verserende bandekonflikt, og flere af de anholdte er registrerede bandemedlemmer - resten har relationer til bandemiljøet, oplyser politiet.

Politiet håber, at anholdelser og varetægtsfængslinger vil lægge en dæmper på den aktuelle bandekonflikt - og politiet forventer, at der kan ske yderligere anholdelser i sagerne.

De nægter sig skyldige og overvejer, om de vil kære kendelsen til landsretten, oplyser specialanklager Laura Birch.

De ni blev anholdt fra onsdag aften kort før klokken 22 og frem til tre-tiden torsdag morgen. Politiet betegner dem som medlemmer af eller knyttet til LTF-banden, oplyser Ritzau.

Forbrydelserne indgår i en konflikt mellem LTF på den ene side og Husum-gruppen på den anden, mener politiet ifølge sigtelserne, som specialanklager Laura Birch læste højt ved grundlovsforhørets start.

I den konflikt har to yngre mænd i foråret mistet livet. Desuden har der været andre episoder, og efterforskerne mener altså, at LTF, som er blevet opløst og forbudt i henhold til Grundloven, har forsøgt at dræbe flere personer fra Husum-gruppen.

En stjålen Audi er helt central for efterforskningen. 3. april blev den brugt til et forsøg på at dræbe flere personer ved boligområdet Gadelandet i Brønshøj, fortæller Ritzau.

Hverken maskinpistolen og pistolen blev brugt. Bilen blev senere efterladt på en parkeringsplads på Borgmester G. Jensens Vej i Rødovre.

Audi'en blev opdaget af politiet seks dage senere. Om betjente derefter installerede sporingsudstyr i bilen, fremgår ikke af den del af retsmødet, som holdes for åbne døre, fortæller Ritzau torsdag.

Mere end halvanden måned senere blev bilen igen hentet. Om aftenen 23. maj blev den kørt fra den førnævnte p-plads til Allingevej. Her blev den "serviceret", som det hedder i politiets sigtelse, så den kunne bruges til to nye drabsforsøg.

Den 25. maj om aftenen, altså i mandags, holdt flere mænd ifølge Ritzau, vagt i bilen på en bestemt adresse i Hvidovre. I seks timer ventede de på et navngivent offer, som dog ikke dukkede op, mener politiet.¨

Onsdag aften blev Audi'en igen kørt til den samme adresse og igen med en maskinpistol og en pistol. Men betjente stod klar i en storstilet anholdelsesaktion.

arrow Læs også: Politiet efterlyser mand for drabsforsøg: Han er farlig
arrow Voldsomme politiaktioner: Nu melder politiet ud
28. maj 2020 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:35
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?