22. september 2018
En 32-årig mand fra Litauen blev taget på fersk gerning af Vestegnens Politi under et indbrud i Hvidovre.
En 32-årig mand fra Litauen blev taget på fersk gerning af Vestegnens Politi under et indbrud i Hvidovre.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængsel og udvisning: Løb i armene på politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængsel og udvisning: Løb i armene på politiet
Vestegnen - 10. juli 2018 kl. 07:03
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da en 32-årig mand fra Litauen natten til mandag forlod et hus på Lysholmsvej i Hvidovre efter et indbrud, løb han lige i armene på politifolk fra Vestegnens Politi.

Mandag blev han i Retten i Glostrup idømt fire måneders ubetinget fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Den 32-årige litauer tilstod og modtog dommen.

Vestegnens Politi fik anmeldelsen kl. 01.39 natten til mandag, hvor en beboer så, at der var en person i huset, som lyste rundt med en lommelygte. En patrulje fra Vestegnens Politi blev sendt til stedet, og politifolkene kunne konstatere det samme.

Kort efter kom den 32-årige mand ud fra huset - og løb lige i armene på politifolkene med tyvekosterne, der blandt andet bestod af smykker.

I retten forklarede den litauiske mand, der er bosiddende i Sverige, at han var taget til Danmark søndag aften, angiveligt for at møde nogle venner. Det endte altså med, at han begik indbrud i Hvidovre.

Konsekvensen var fængsel og udvisning. Den 32-årige mand fra Litauen blev også dømt for at overtræde et indrejseforbud, som han tidligere har fået i forbindelse med lignende kriminalitet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk