8. april 2020
To mænd er blevet idømt fængsel og millionbøder.
To mænd er blevet idømt fængsel og millionbøder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fængsel og millionbøder: Dømt for snyd med skat og moms

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fængsel og millionbøder: Dømt for snyd med skat og moms
Vestegnen - 17. januar 2020 kl. 16:03
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To mænd på 39 og 46 år skal ikke alene i fængsel, de skal også af med bøder og erstatninger på tilsammen over 20 millioner kroner, efter de er blevet dømt skyldige i kædesvig via et nedrivningsfirma i Glostrup.

Begge har nægtet sig skyldige.

De to mænd var i Retten i Glostrup blandt andet anklaget for fejlagtig eller slet ingen afregning af moms. Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi havde desuden tiltalt de to mænd for ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de folk, der udførte nedrivningsarbejde i firmaet.

De to mænd hævdede, at de havde lejet arbejdskraften af underleverandører, men det afviste retten, der fandt at disse selskaber var fiktive, så nedrivningsfirmaet undgik at indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det var Skat, der i forbindelse med en kontrol rettede søgelyset mod nedrivningsfirmaet i Glostrup og de to direktører, som nu er dømt. Efterfølgende kom Vestegnens Politi ind i sagen, der omhandler en periode fra slutningen af 2014 og frem til udgangen af 2016.

Den 46-årige mand blev idømt tre års fængsel og en tillægsbøde på 7,5 millioner kroner - plus en erstatning til Skat på samme beløb. Han har under sagen nægtet sig skyldig og han ankede dommen på stedet.

Den 39-årige mand fik en dom på et års fængsel og en tillægsbøde på 2,8 millioner kroner - plus en erstatning til Skat på samme beløb. Han har taget betænkningstid med hensyn til en eventuel anke til Østre Landsret.

Forskellen i dommene skyldes, at de to mænd ikke var direktører i lige lang tid.

Nedrivningsfirmaet er i øvrigt siden gået konkurs.