19. juni 2021
Rødovre Kommune sætter nu gang i en indsats, der skal hjælpe de lokale fællesskaber.
Rødovre Kommune sætter nu gang i en indsats, der skal hjælpe de lokale fællesskaber.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fælles forår: Hjælp til foreninger og ildsjæle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fælles forår: Hjælp til foreninger og ildsjæle
Vestegnen - 06. maj 2021 kl. 10:04

Det har været en hård periode for de mange frivillige, for ildsjælene og for de lokale fællesskaber.

Nu igangsætter Rødovre Kommune en stor satsning for at støtte op om de frivillige og det lokale fællesskab efter den lange nedlukning af samfundet.

De seneste 14 måneder har været præget af den sundhedsmæssige krise med Covid-19. Men den sociale nedlukning har også ramt foreningerne og det lokale, sociale fællesskab. Mange aktiviteter har været lukket ned. Derfor gør Rødovre Kommune nu en stor indsats for at genaktivere de frivillige fællesskaber.

Artiklen fortsætter under boksen

- Vi har været igennem en mørk og hård periode. Men nu kan vi igen samles, og så er det tid til at kickstarte foråret og hjælpe det sociale liv på vej. Derfor igangsætter vi nu en række initiativer for at hjælpe de frivillige og foreningerne. De har gjort en fantastisk flot indsats for at holde hånden under fællesskaberne i den svære corona-tid, siger Rødovres borgmester Britt Jensen.

Den nye indsats har blandt andet fokus på at skabe opmærksomhed om, at foreningslivet er startet igen, og der skal formidles viden om en corona-sikker genstart for foreningerne. Der er et særligt fokus på børn og unge.

- Børnene fortjener, at vi gør noget ekstra for dem. Det er tydeligt, at mange har savnet det faste og stabile fællesskab, de har været vant til. Nu hvor vi må samles igen, kan vi give dem nogle gode oplevelser sammen med deres kammerater. Det har de brug for, siger Britt Jensen.

Rødovre Kommune er blandt andet ved at planlægge særlige trivsels- og læringsdage for skoleklasserne på kommunens kursusejendom, Skovly, som ligger i naturskønne omgivelser i Ganløse. Eleverne bliver hentet i bus og klassen får en god dag sammen med socialt samvær og spisning.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?