16. august 2018
Trafikken bare stiger og stiger - og det samme gør støjen. En række borgmestre på Vestegnen vil have folketingspolitikerne til at tage ansvar i bekæmpelsen af den sundhedsskadelige trafikstøj.
gallery icon

Se billedserie

Trafikken bare stiger og stiger - og det samme gør støjen. En række borgmestre på Vestegnen vil have folketingspolitikerne til at tage ansvar i bekæmpelsen af den sundhedsskadelige trafikstøj.
Foto: Ingolf Mathiesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fælles borgmester-front: Gør noget ved trafikstøjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fælles borgmester-front: Gør noget ved trafikstøjen
Vestegnen - 12. maj 2018 kl. 12:54
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Støjindsatsen i Danmark har alt for længe været drænet for midler og vilje til handling.«

arrow Læs også: Kritik af støjplan: Det er skandaløst

Sådan lyder starten på et åbent brev fra seks borgmestre til Folketingets transport-, bygnings- og boligudvalg. De er simpelthen godt trætte af, at der ikke bliver gjort mere for at dæmpe den stigende støj fra statens motorveje og jernbaner.

De seks borgmestre er Henrik Rasmussen (K) fra Vallensbæk, Ole Bjørstorp (S) fra Ishøj, Helle Adelborg (S) fra Hvidovre, Steen Christiansen (S) fra Albertslund, Marie Stærke (S) fra Køge og Kent Magelund (S) fra Brøndby.

De seks kommuner samarbejder i projektet »Silent City«, der er administreret af miljøpartnerskabet Gate21, som har base i Albertslund.

Silent City-projektet har siden 2015 resulteret i adskillige initiativer, som partnerne sammen og primært for egne midler har igangsat. Kommunerne har i den sammenhæng sat gang i flere spændende demonstrationsprojekter; test af støjabsorberende autoværn, nye cirkulære støjskærme, vejomlægningsprojekter, hastighedsnedsættelser, støjmålinger og kommunale støjpuljer.

Næsten ingen resultater

I en længere årrække har kommunerne på Vestegnen forsøgt at råbe skiftende ministre og folketingspolitikere op. Der har godt nok været høflige besøg og venlige ord, hvor der i bogstaveligste forstand er blevet lyttet til trafikstøjen på Vestegnen.

Handling er det dog kun blevet til i yderst begrænset omgang. En støjskærm hist og her er blevet opsat, men et afgørende ryk for at bekæmpe den sundhedsskadelige trafikstøj, er det ikke blevet til.

Nu forsøger borgmestrene så igen.

Borgmestrene ønsker, at staten tager ansvar, når det handler om bekæmpelse af trafikstøj.

Særligt på Vestegnen, der gennemskæres af motorveje og jernbaner. Og støjen bliver kun værre, efterhånden som trafikken stiger og stiger.

Vestegnen hårdt plaget

I brevet fremhæver borgmestrene, at flere end 50 procent af boligerne i Brøndby, Vallensbæk og Hvidovre er påvirket af støjniveauer over den vejledende grænseværdi - mens det på landsplan »kun« er 28 procent.

Samtidig viser tallene, at kommunerne på Vestegnen belastes langt mere fra statens motorveje og jernbaner end andre kommuner. Således er over 70 procent af de støjplagede boliger i Ishøj, Brøndby, Vallensbæk og Hvidovre støjramte på grund af støj fra Vejdirektoratets veje - typisk motorveje - mens det tilsvarende tal på landsplan »kun« er omkring 15 procent.

Kom nu i gang

De seks borgmestre er kontante i deres kritik af den manglende handling fra regering og folketing:

»Det er vores indtryk, at staten ikke tager tilstrækkeligt ansvar for den trafikstøj, som rammer boliger ved eksisterende statslige veje og jernbaner. Kun i de tilfælde, hvor staten anlægger nye eller udbygger eksisterende infrastrukturer, foretages der i nogen udstrækning støjreducerende tiltag. De eksisterende boliger er overladt til sig selv, og kommunerne har ikke tilstrækkelige midler til at gøre noget ved problemet. Situationen er efter vores mening uacceptabel, særligt når man tager i betragtning de store sundhedsmæssige konsekvenser og samfundsøkonomiske udfordringer, denne mangel på handling medfører,« lyder det i borgmestrenes åbne brev.

Og de tilføjer:
»Når staten vælger at anlægge og drive motorveje og jernbaner gennem kommunerne, bør det være en bunden opgave for staten også at bekæmpe og skærme af for støjen.«

Opfordringerne fra borgmestrene på Vestegnen til politikerne i Folketinget er klar:

Sæt flere penge af til støjreducerende tiltag langs statens eksisterende veje og jernbaner. Gå i dialog med kommunerne om, hvilke nye og spændende tiltag som kan iværksættes for at reducere trafikstøjsbelastningen fra kommunernes og statens infrastrukturer. Vedtag en national vejstøjsstrategi - den seneste stammer fra 2003.

arrow Ingen løfter til støjramte beboere
16. juni 2018 kl. 10:03 Opdateret: kl. 10:03
arrow Vestegnens trafikstøj rejses nu i Folketinget
19. maj 2018 kl. 11:35 Opdateret: kl. 15:22
arrow Ny trafikmafia: Flere penge til Vestegnen
02. april 2018 kl. 10:33 Opdateret: kl. 14:47

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk