22. september 2018
Ishøj Kommuner får penge til en kriminalitetsforebyggende indsats. Her er det borgmester Ole Bjørstorp (S). PR-foto
Ishøj Kommuner får penge til en kriminalitetsforebyggende indsats. Her er det borgmester Ole Bjørstorp (S). PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Får millioner til kriminalitetsforebyggende familieindsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Får millioner til kriminalitetsforebyggende familieindsats
Vestegnen - 19. august 2018 kl. 15:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

6,2 millioner kroner fra Udlændinge- og Integrationsministeriet skal gå til en indsats i minoritetsfamilier i Ishøj med børn og unge, som risikerer at blive rekrutteret til bandekriminalitet eller andre kriminelle miljøer.

Familien har stor betydning for, om børn og unge ender i en kriminel løbebane eller ej. Det viser forskningen, og det er baggrunden for, at Ishøj Kommune har søgt og fået penge til det tværfaglige projekt »Familien i Fokus« indtil december 2020. Indsatsen er rettet mod udsatte familier med børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, da andelen af udsatte familier er større end blandt de etniske danske familier.

De 6,2 millioner kroner kommer fra en pulje i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ishøj Kommune ønsker med de nye midler at styrke arbejdet med udsatte familier i Ishøj for at forebygge, at udsatte børn og unge tiltrækkes af kriminelle miljøer.

- Vores udfordring er, at børn og unge, der vokser op i Ishøj, har større tilbøjelighed til at bevæge sig ind på en kriminel løbebane end deres jævnaldrende i andre kommuner. Vi kan til gengæld glæde os over, at kriminaliteten generelt er faldende både i Ishøj og på landsplan. Der er heller ikke nogen af de navngivne bander, vi hører om fra fx Nørrebro og andre steder, som har base i Ishøj. Vi har dog kriminelle grupperinger, som opererer i vores kommune, og som forsøger at rekruttere vores unge. Det skal vi undgå. Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for at bekæmpe det helt fra skolegangen og op i ungdomslivet, for det er her, at risikoen for at ende i kriminalitet er størst, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S).

Kigger først på familien
Ishøj arbejder allerede i dag på tværs af kommunens organisation for at skabe sammenhæng og gode overgange i børn og unges liv. Kommunen forebygger kriminalitet ved at arbejde med de områder, som udgør den største risiko for at blive kriminel - fx gadeorienteret livsstil, mistrivsel i skolen og familieproblemer.

Det nye i projekt »Familien i Fokus« er, at man vil tage udgangspunkt i familien i stedet for individet. Det fortæller René Juhl, der er centerchef for Center for Børn og Forebyggelse. Centret har blandt andet ansvaret for den kriminalitetsforebyggende indsats.

- Ofte ser vi først på individet og derefter på netværket, som kan være fx familien og venner. I det nye projekt vil vi i stedet først se på familien som helhed og derfra kigge ind på den kriminalitetstruede unge. Det kan fx være ved at tale med familien om relationen til deres børn og hjælpe forældrene med forældrerollen. Vi oplever nogle gange, at forældrene helt har givet op, fordi de ikke føler, at børnene lytter til dem, og at de ikke ved, at de kan få hjælp, siger René Juhl.

I den kommende tid skal Ishøj Kommune ansætte og uddanne medarbejdere til projektet og sammen med SIRIs bande-taskforce fx udvikle nye arbejdsmetoder og sætte en række aktiviteter i gang i samarbejde med blandt andet jobcenter, uddannelsesvejledning og politi. Forventningen er, at de første udsatte familier kan få hjælp via projektet i starten af 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk