21. september 2020
Corona-krisen har ledt til hamstring. Her er tomme hylder i en SuperBrugsen i Københavnsområdet. Det er blandt andet fotos af den slags hverdagssituationer, Kroppedal Museum efterlyser. Foto: Kroppedal Museum
Corona-krisen har ledt til hamstring. Her er tomme hylder i en SuperBrugsen i Københavnsområdet. Det er blandt andet fotos af den slags hverdagssituationer, Kroppedal Museum efterlyser. Foto: Kroppedal Museum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få din Corona-hverdag på museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få din Corona-hverdag på museum
Vestegnen - 23. marts 2020 kl. 18:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens veje ligger øde. Corona-epidemien har lukket skoler og arbejdspladser. Det er historisk, og derfor samler Kroppedal Museum fotos fra hele lokalområdet. Det skal sikre, at vores forandrede hverdag bliver gemt og udstillet.

arrow Læs også: Kommer de tilbage?

- Corona-krisen har gjort vores allesammens hverdag til Danmarkshistorie. Alt er forandret, og det vil vi gerne have billeder af, siger Mads Thernøe, der er leder af Kroppedal Museum.

Formålet med indsamlingen er dels at skaffe en bunke fotos, der kan blive bevaret til eftertiden på Kroppedals arkiver. Og dels at udvælge 25 billeder til en udstilling om corona-krisen på Vestegnen, museet vil åbne næste år.

Billederne behøver bestemt ikke at være professionelle eller taget med særligt udstyr.

- Vi er ude efter billeder af noget i folks hverdag, der pludselig har ændret sig. Det kan være en forladt vej, en lejlighed fuld af skolefri børn eller noget helt andet. Billedet kan sagtens være taget med mobilen, det skal bare vise noget, der er forandret under corona-krisen, understreger Mads Thernøe.

Indsamlingen foregår ved, at museet beder alle i Høje Taastrup, Albertslund, Ishøj og Herlev om elektronisk at sende et foto af en ting, en situation eller en tilstand, der omgiver dem i deres hverdag - og som har forandret sig under krisen.

Fotoet kan sendes til museets mail kontakt@kroppedal.dk og skal være fulgt af en-to linjer om, hvad det forestiller.

Der kan sendes billeder til Kroppedal Museum frem til 1. august i år. Herefter vil museet udvælge en del af billederne til museets arkiver og til en udstilling, der åbner i 2021.

Gemmes eller udstilles billederne, vil dem, der har taget dem, blive kontaktet med henblik på tilladelse til brug, oplyser museet.

arrow Museum udfordret af corona-epidemi
29. marts 2020 kl. 15:03 Opdateret: kl. 15:03
arrow Museum deler kattekunst for at sprede ro og glæde
20. marts 2020 kl. 18:31 Opdateret: kl. 12:31
Har debatten om sexisme taget overhånd?