28. januar 2020
Kim Kvisgaard er direktør for Kvisgaards Maskinfabrik, som hans far grundlagde. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Kim Kvisgaard er direktør for Kvisgaards Maskinfabrik, som hans far grundlagde. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et sats gav en billet til fremtiden og rumskrot på Mars

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et sats gav en billet til fremtiden og rumskrot på Mars
Vestegnen - 12. januar 2020 kl. 19:05
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan nogle gange svare sig at satse. Det har Kvisgaards Maskinfabrik i høj grad opdaget. De kan i dag blære sig med at have leveret mekanik til en Mars-mission og udvidet kundekredsen.

- Jeg plejer at sige, at det er det dyreste visitkort, jeg har afleveret til en kunde.

Sådan lyder der fra Kim Kvisgaard, direktør i Kvisgaards Maskinfabrik, som har afdelinger i Brøndby, Havdrup og Rødovre.

I 2007 ringede hans telefon. I den anden ende var Terma, og de havde en hasteopgave.

- Terma var i top fem over de kunder, vi gerne ville have, så vi vidste godt, hvem de var, da de ringede, siger Kim Kvisgaard.

Terma skulle have hjælp til instrumenthuset til et F-16 kampfly og skulle bruge nogen, som kunne svejse i tyndplade aluminium. Kim Kvisgaard sagde uden at tøve ja, selvom firmaet ikke havde prøvet teknikken før.

Da Kim Kvisgaard kom med et bud, vidste han godt, at de ikke ville kunne dække alle omkostninger. Det er nemlig omkostningstungt at starte noget op, men han havde ikke forestillet sig, at det ville blive så dyrt.

- Vi fik dækket 10 procent af omkostningerne. Højest, siger han

Men det "vistkort" han skabte, var det hele værd. Det åbnede nemlig en dør til en attraktiv kunde og til endnu flere muligheder.

Peter Andersen

Rumskrot på Mars

Med leverancen til F16-flyet fik de foden indenfor i rumfartsindustrien.

- Vi er nogle af de få, som har rumskrot på Mars, siger direktøren med et grin.

De leverede mekanik til ExoMars, en europæiskledet Mars mission. Men afstandsmålerne på fartøjet virkede ikke efter hensigten, og det blev en hård landing.

- Der er taget fine billeder af krateret på Mars, siger Kim Kvisgaard.

Projektet blev anset som en succes trods landingen, og fejlen havde ikke noget at gøre med den mekanik, som firmaet leverede.

Ud over Mars-projektet har firmaet også leveret til Galileo, det europæiske GPS-system, og kommercielle satellitter.

Rumfart udgør under en procent af virksomhedens omsætning, men det er klart den, som giver mest opmærksomhed.

- Det er en god historie ude til salgsmøderne. Det er noget, man lægger mærke til og helt klart en døråbner, siger Kim Kvisgaard, som er uddannet maskiningeniør og har overtaget virksomheden efter sin far.

Mange kompetencer

Udover opmærksomhed har bestillingerne til rumfartsindustrien og forsvaret også givet Kvisgaards Maskinfabrik andre kompetencer.

- Det er ofte nogle atypiske løsninger, man skal finde, og det giver erfaring med enkeltproduktion. De skal bruge et eksemplar til rumfartøjet, et til at teste og måske et tredje til yderligere tests. Så tre styk af noget meget avanceret mekanik, siger den 51-årige direktør.

Også forberedelse af produktion har de lært en del om. De er nu i stand til at lave mange emner på kort tid.

Her ser Kim Kvisgaard firmaets størrelse som en stor fordel. Han mener, at de kan koordinere og afvikle hurtigere end store virksomheder. I alt er de 40 medarbejdere fordelt på administration, teknikere, produktion og lager.

Kim Kvisgaard satsede dengang, han sagde ja til lave instrumenthuset til F16-flyet, og det var bestemt ikke sidste gang, et projekt har kostet mere end det gav i øjeblikket. Hvis et projekt ligger i kanten af, det som de normalt laver, så tør de godt tage opgaven.

- Det er en billet til fremtiden. Vi skal kunne se sigte og potentiale, siger Kim Kvisgaard.

Og derfor mener direktøren, at man skal turde tage chancer. Han kan ikke komme i tanke om et projekt, som ikke er lykkedes.

- Hvis en sag ikke går som ventet, så prioriterer vi relationen højere end sagen og finder sammen med kunden en løsning, siger Kim Kvisgaard.

- Vi skaber fremtidens produkter. Det er der, vi kan gøre en forskel.