24. oktober 2019
I udstillingen kan du se mange forskellige beklædningsdele og boligtekstiler fremstillet af fårets uld.
gallery icon

Se billedserie

I udstillingen kan du se mange forskellige beklædningsdele og boligtekstiler fremstillet af fårets uld.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ulden affære på museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ulden affære på museum
Vestegnen - 24. april 2019 kl. 08:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museum: »Mæ, bæ, hvide lam, har du noget uld? Ja, ja, lille barn, hele ryggen fuld. Frakke til din far og kjole til din mor og to par strømper til lille bitte bror!«

Tirsdag den 9. april slog Greve Museum dørene op for endnu en ny særudstilling. En udstilling, som kan kaldes noget ulden i kanten, da den netop handler om fårets kulturhistorie.

Fåret er det ældste husdyr, der kendes. Det er et nyttedyr, der år efter år giver både tøj på kroppen og mad på bordet. Dyrene var en essentiel del af hverdagen på landet - også i sproget, hvor fåret både karakteriseres som blidt, ubegavet eller som familiens sorte får. I udstillingen ses nærmere på fårets kulturhistoriske betydning og på de mange produkter, der kommer fra fåret.

I den nyåbnede udstilling kan man gå på opdagelse i fårets anvendelse i dets storhedsperiode, og hvordan det lidt glemte husdyr stadig har en effekt i vores traditioner og sprog i dag.

Udstillingen kommer både rundt om fårehold og klipning og slagtning, anvendelse af fårets kød og fedt, om hvordan fåret og lammet bliver brugt som et religiøst symbol. Sidst men ikke mindst kan man lære om forarbejdning af uld og se en spændende samling af tøj og boligtekstiler.

Udstillingen vises året ud.