

Se billedserie
Med coronakrise i den vide verden går vi også på Vestegnen en uvis juletid i møde. De fleste julearrangementer (herunder med os naturvejledere) er aflyst, og samfundslivet kan blive vendt på hovedet med et enkelt pressemøde. Her kan det være rart at kaste sig over noget, som for os mennesker virker mere uforanderligt.
En stensamling er en overordentlig hyggelig, ja nærmest meditativ, ting at bygge op. Du kan finde eksemplarer til samlingen overalt, hvor du færdes - lige fra Ishøj Strand til midten af Vestskoven - i bymidten og i grønne områder. Alle steder, hvor der er sten, er der noget at kigge efter.
Med få remedier kan man udnytte stenenes mangfoldige former og farver på kreativ vis. Her er de fire stentyper kalksten, flint, granit og gnejs sat sammen til en lille julenisse.
Et nemt sted at starte er at finde en almindelig kalksten - eller kridtsten, som de også kaldes. De findes i snart sagt hver en grusbunke eller indkørsel, og kan kendes på, at de er helt hvide hele vejen igennem, og at man kan tegne med dem.
Kalkstenen er god at starte en stensamling med, da den repræsenterer en hel hovedgruppe af sten, som kaldes de sedimentære bjergarter. Det er fascinerende at tænke på de dyr, som svømmede rundt i havet for 100 millioner år siden, hvis skeletter og skaller du nu sidder med i hånden. Dyrenes skal eller skelet faldt til bunden når de døde. Hen over de 100 millioner år blev de af deres egen vægt trykket sammen til den kalksten, du nu har i din samling.
Kigger man på billedet af stennissen, kan man se en typisk kalksten i stennissens næse. Kalkstensnæsen har sågar en lille vorte af flint. Flint er en stentype, som dannes inden i kalksten ved en proces, hvor kiesel (fra døde kieselalger), som er opløst i vand, strømmer gennem kalkstenen og afsættes i dens hulrum. Øjnene på nissen er også små flager af mørk flint.
Artiklen fortsætter efter billedet

Granit er en anden typisk stentype på Vestegnen. Den repræsenterer den anden hovedtype af sten: De magmatiske bjergarter. Den er dannet i jordens indre ved opsmeltning af sten til magma (flydende sten). Hvis magmaen ikke kommer op ad en vulkan som lava, men størkner dybt nede i vulkanens indre bliver den til en kompakt sten med forskellige mineralkorn, der ligger tæt sammen som et puslespil. Det kan man se med en lup, hvis stenen gøres våd. Stennissens hoved er en typisk granitsten.
Den tredje og sidste hovedtype af sten, som findes i naturen, er de metamorfe (omdannede) bjergarter. En af de mest almindelige af dem er gnejs, som også findes overalt på Vestegnen. Gnejs bliver dannet når en anden stentype, såsom granit, udsættes for højt tryk og høj varme. Det kan f.eks. ske, når to kontinentalplader støder sammen og danner nye landområder eller bjergkæder. Mineralerne i stenen bliver trykket flade og varmet op, så de kommer til at ligge i små plader eller afbrudte striber. De ligner nærmest en skålfuld blandede julesmåkager, som ligger hulter til bulter mellem hinanden. Den store sten, som udgør stennissens krop, er en typisk gnejs.
Nissen er samlet med lim fra en limpistol, som kan fjernes igen fra stenene, så de kan lægges ud i naturen når julen er ovre. Det gør den dog ret skrøbelig, så hvis man vil gå efter en mere permanent løsning, skal man bruge en rigtig stenlim, som kan fås i hobbybutikker.
Hvis ikke man kan finde en god sten som mund til nissen, kan man bruge en porøs kalksten, der klippes til med en skævbider.
Siden stenalderen har mennesker brugt varder til at vise vej. En varde er en samling af sten stablet ovenpå hinanden, så det tydeligt kan ses, at de er lagt af mennesker. Varden er placeret langs en sti, så man på afstand har et punkt at sigte efter, når stien bliver svær at følge.
Det at bygge en varde ved at balancere mange sten ovenpå hinanden bruges af nogle mennesker som en slags meditativ kunstform, da det kræver fokus og fordybelse. Således kan det være en hjælp til at finde den indre ro i en usikker tid. Men husk at lægge stenene tilbage igen, så andre også kan bygge deres egne varder, og de dyr, planter, laver og mosser, som lever på og omkring stenene, også kan få en rolig jul.
Hvis du vil se flere eksempler på de forskellige stentyper, kan du via Google finde "Sten på Stranden", som er Naturstyrelsens folder om de forskellige stentyper. Ellers er bogen "Sten i farver" fra Politikens Forlag et godt sted at starte.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her