16. december 2017
30-årige Amanda fra Hvidovre spiller sig selv i filmen En Fremmed Flytter Ind. »Han behandlede mig som en prinsesse. Blandt andet vækkede han mig hver morgen med kaffe på sengen og fortalte mig, hvor dejlig jeg var,« fortæller Amanda om, hvor meget Casper gjorde for at føre hende bag lyset.
gallery icon

Se billedserie

30-årige Amanda fra Hvidovre spiller sig selv i filmen En Fremmed Flytter Ind. »Han behandlede mig som en prinsesse. Blandt andet vækkede han mig hver morgen med kaffe på sengen og fortalte mig, hvor dejlig jeg var,« fortæller Amanda om, hvor meget Casper gjorde for at føre hende bag lyset.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En fremmed flytter ind hos Amanda

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En fremmed flytter ind hos Amanda
Vestegnen - 17. september 2017 kl. 10:40
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Amanda er enlig mor fra Hvidovre. Hun bliver forført af en bedrager, og når at bo sammen med ham i tre måneder, indtil sandheden kommer frem.

»Det eneste jeg er blevet snydt for, er tid og kærlighed. Min grundlæggende tillid til andre mennesker, har jeg heldigvis intakt.«

For næsten seks år siden forelskede Amanda Kastrup sig i Casper. Det viste sig bare, at han var en bedrager.

Den nu 30-årige Amanda tilbragte tre måneder med ham, i et stort spind af løgne. Han var en helt anden mand, end han udgav sig for.

»Jeg havde det super, han var fantastisk - sød, kærlig, omsorgsfuld, sjov, spontan og jeg havde ikke mistanke om at han skulle være en bedrager. Jeg var forelsket, glad og på mange planer røv manipuleret og ført bag lyset,« fortæller Amanda, der bor i Hvidovre sammen med sin 11-årige datter og deres hund Conrad. Amanda er uddannet pædagog, men driver til dagligt sin egen online fiskebutik.

Nu får Amanda Kastrup hovedrollen i en film, der fortæller hendes egen historie. Filmen er en unik blanding af dokumentar og fiktion, og det helt særlige er, at Amanda selv spiller hovedrollen i »En Fremmed Flytter Ind« - med undertitlen »En sand historie om en løgn«.

Bliver forelsket

Filmen kommer midt i en tid, hvor identitetstyveri og falske profiler på nettet er blevet hverdagskost. Nettet er et slaraffenland for bedragere som Casper.

Han oprettede flere falske profiler på Facebook for at indfange Amanda. Han talte sig ind i hendes liv ved at imødekomme hendes behov - og han gjorde det godt.

Amanda støder på Casper på Facebook. Tre måneder senere siger hun ja til en date, og her bliver Amanda smask forelsket i den sjove og omsorgsfulde Casper, som også selv har en datter. Casper fortæller, at han er arving til en af Danmarks rigeste familier, men også at det er en arv, han helst er foruden. Derfor virker det ikke så underligt, at det er ham, der ender med at rykke ind hos Amanda i hendes lille lejlighed i Hvidovre. Men det er ikke kun Casper, der flytter ind, det samme gør et stort scenarie af intrigante familiemedlemmer og dramatiske venner, som via Facebook fletter sig ind i Amandas liv,

Sød og kærlig

»En Fremmed Flytter Ind« er Amanda Kastrups virkelige historie. Fra hun lader sig forføre af Casper - og til hun finder ud af, at han er en bedrager.

»Han gjorde virkelig meget for at føre mig bag lyset. Og da vi mødtes, var der ingen alarmklokker, der ringede. Jeg havde det jo rigtig godt, han behandlede mig som en prinsesse,« fortæller Amanda om tiden med Casper. Han er sød og kærlig, klikker godt sammen med Amandas vennekreds, og han er også god til Amandas datter.

Alt er med andre ord godt, indtil Amandas bankrådgiver en dag er i telefonen. Hun synes lige de skal aftale nærmere om de kreditter, som Amanda havde optaget. »Jeg blev helt lamslået. Det var mange penge, det drejede sig om. Og jeg, som ikke havde kunne få en kredit i mange år, fordi jeg var enlig mor og studerende. Jeg ved den dag i dag ikke, hvordan det kunne ske, for jeg havde jo intet gjort, så banken var blevet snydt af Casper. Jeg gjorde indsigelse, og kom heldigvis ikke til at hænge på noget,« fortæller Amanda.

Efterfølgende finder Amanda ud af, at den mand hun har forelsket sig i, har en lang række sager på samvittigheden. Den mest kendte er nok historien om Slagelse Håndbold, hvor han udgav sig for at være en rigmand, der ville redde klubben.

»Jeg var i chok - virkelig i chok - i en halv snes dage. Jeg kunne ikke stole på noget som helst. Heldigvis har jeg et godt netværk med fantastiske mennesker omkring mig. Særligt min gode ven og nabo, Martin, som selv var blevet snydt, var en stor hjælp. Han blev ved med at fortælle mig, at det jo ikke var min skyld, og at jeg hverken havde været naiv eller blåøjet. Og sådan var det jo - Casper havde virkelig gjort meget ud af at føre mig bag lyset. Det var helt surrealistisk, og jeg har ikke haft grund til at være flov over noget,« siger Amanda. »Det var mit netværk, der betød at jeg kom videre. Det var nøglen,« tilføjer Amanda.

Vil hjælpe andre

For Amanda var det ren forelskelse, da hun lukkede Casper ind i sit liv. Hun ønskede på ingen måde noget materielt af ham.

»Jeg er god til at give, men dårlig til at modtage. Casper ville hele tiden give mig forskellige dyre ting, men jeg ville ikke have noget af ham. Det er jeg glad for i dag, så jeg ikke kom til at hænge på fx en bil, som der var gæld i,« fortæller hun. Den tillid, som Amanda som person naturligt har til andre, har ikke lidt skade. Og hun har heller ikke nogen vrede.

»Nogle har spurgt, om det er hævn, at jeg nu laver denne film. Det er det absolut ikke. Hvem skulle jeg også være sur på? Jeg aner ikke, hvem jeg skulle være sur på. Den Casper, som jeg mødte, og som jo i virkeligheden var en fiktiv person? Nej, jeg kender jo ikke den person, jeg var sammen med,« siger Amanda, som har valgt at fortælle sin historie for at hjælpe andre i en lignende situation.

Hvor meget skal der til

Instruktør Nicole Horanyi har ønsket at lave en dokumentarisk thriller. I stedet for at fortælle publikum, hvad der er sket, lader hun Amanda vise, hvad der rent faktisk skete.

Amanda Kastrup optræder som sig selv. Også Martin, der er opvokset i Hvidovre, og er bedste ven og nabo til Amanda, er med i filmen, blandt andet i en scene, hvor Amanda introducerer Casper for ham. Da Casper bliver afsløret som bedrager og Amanda gik i chok, var Martin der for hende.

Casper spilles af en skuespiller, og det er også en skuespiller, der spiller Amandas datter Michella. »Jeg har lavet denne film, fordi jeg først og fremmest har interesseret mig for, hvordan det er at blive forført af en svindler, og hvor nemt det er at blive snydt på de sociale medier, hvor de fleste af os tilbringer flere timer dagligt. Det har aldrig været min intention at forklare, hvorfor Casper i filmen gør, det han gør. Jeg har derimod været mere optaget af at forstå den psykologi, der ligger til grund hos den forførte,« fortæller Nicole Horanyi.

»Mennesket er i udgangspunktet tillidsfuldt, så hvor meget eller hvor lidt skal der egentlig til? Kunne jeg selv blive forført, hvis nu historien var skræddersyet til mine behov,« tilføjer instruktøren.

Filmen »En Fremmed Flytter Ind« havde premiere 14. september. Filmen kan opleves i blandt andet Biocity i City 2 i Taastrup, og i den nye biograf i shoppingcentret Waves i Greve.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk