

Se billedserie
En person er mandag formiddag blevet ramt af knivstik ved Albertslund Gymnasium, der ligger i Løvens Kvarter i Albertslund.
Det oplyser Vestegnens Politi.
Anmeldelsen om knivstikkeri blev modtaget hos Vestegnens Politi kl. 9.
Politiet oplyser, at den unge mand har været på operationsbordet og er uden for livsfare. Han blev stukket i overkroppen.
Politiet fortæller også, at en person er anholdt. Der er i øjeblikket ikke nærmere oplysninger om denne person.
Vestegnens Politi oplyser, at der er tale om en enkeltstående hændelse og at der er ro på stedet igen, men at der er en del politi på stedet.
Den unge mand, der er blevet ramt af knivstik, er angiveligt ikke en af de studerende på Albertslund Gymnasium.
Knivstikkeriet skal være foregået uden for selve gymnasiet, og der er ro på gymnasiet, hvor undervisning og eksaminer går videre som planlagt.
Vestegnens Politi er færdig med sine undersøgelser på stedet, men efterfølgende er lokalpolitiet i Albertslund rykket til gymnasiet - dels for at skabe tryghed, dels for at kunne snakke med unge, der måtte have oplysninger.
Både elever og medarbejdere er blevet informeret om hændelsen, og ingen har indtil nu haft behov for krisehjælp.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her