23. juni 2018
Der er et nyt samarbejde om at styrke pigefodbolden på Vestegnen. Samarbejdet er mellem Brøndby Idrætsefterskole og fodboldklubben Vallensbæk IF. Billedet er dog fra en tidligere lejlighed. Foto: Kenn Thomsen
Der er et nyt samarbejde om at styrke pigefodbolden på Vestegnen. Samarbejdet er mellem Brøndby Idrætsefterskole og fodboldklubben Vallensbæk IF. Billedet er dog fra en tidligere lejlighed. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterskole og klub vil styrke pigefodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterskole og klub vil styrke pigefodbold
Vestegnen - 13. marts 2018 kl. 07:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brøndby Idrætsefterskole og Vallensbæk IF styrker pigefodbolden med ny samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen træder i kraft omgående og betyder, at alle pigefodboldspillere får chancen for at færdiggøre deres 9. og/eller 10. skoleår samtidig med, at pigerne kan dyrke deres sport på både bredde- og eliteniveau.

Samtidig får pigerne base i et miljø med 130-150 andre aktive idrætsudøvere med et naturligt fokus på idræt, sundhed og samvær i dagligdagen. Aftalen skal skabe sammenhæng for fodboldpigerne mellem deres efterskoleophold på Brøndby Idrætsefterskole og deres trænings- og kampaktiviteter i Vallensbæk IF/Team Vest.

Vallensbæk IF's Ino Billesborg Pedersen er ikke i tvivl om, at samarbejdet er en styrkelse af pigefodbolden på Vestegnen.

»I Vallensbæk IF ser vi meget frem til samarbejdet med Brøndby Idrætsefterskole, og vi glæder os til at komme i gang med pigerne og få en større bredde i Vallensbæk IF/Team Vest. Vi håber selvfølgelig også, at de piger i vores klub, der drømmer om at kombinere fodbold med et efterskoleophold, kan se fordelen ved at gå på Brøndby Idrætsefterskole, samtidig med, at de kan blive og spille for os,« siger Ino Billesborg Pedersen, der er træner og pige/kvinde-ansvarlig i Vallensbæk IF.

På Brøndby Idrætsefterskole er viceforstander Martin Lund også begejstret for samarbejdsaftalen og den nye samarbejdspartner.

»Med muligheden for flere ugentlige træninger i Vallensbæk og med seks timers træning om ugen på skolen med vores dygtige lærer- og trænerteam, som blandt andet består af Gitte Andersen (tidligere Brøndby IF- og kvindelandsholdsspiller og tidligere DBU ungdomslandsholdstræner, red.) og Per Nielsen (nuværende 3F Liga-cheftræner og tidligere Brøndby IF- og herrelandsholdsspiller, red.), så er rammen og setup'et omkring pigerne noget, vi i al stilfærdighed er rigtig stolte af,« siger Martin Lund.

Han fortsætter:
»Det er vigtigt for os hele tiden at udvikle og styrke vores i forvejen gode pigefodboldlinje. Når vi kan gøre det, samtidig med, at vi bidrager til den generelle udvikling af pigefodbolden gennem samarbejde med visionære og dygtige klubber, er det fantastisk. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange piger fra Vallensbæk IF bliver en del af projektet de næste mange år,« siger en stolt Martin Lund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk