23. juni 2018
Her er visitationszonen i Hvidovre.
gallery icon

Se billedserie

Her er visitationszonen i Hvidovre.
Foto: Lauridsen, Mikkel Arboe (MLA057)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter skyderier: Visitationszoner to steder på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter skyderier: Visitationszoner to steder på Vestegnen
Vestegnen - 23. maj 2018 kl. 16:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi indfører nu visitationszoner i dele af Hvidovre og Ishøj. De gælder fra onsdag den 23. maj kl. 18 og foreløbig frem til onsdag den 6. juni kl. 18.

Beslutningen medfører, at politiet i perioden kan foretage stikprøvevis besigtigelse af personer, tøj og andre genstande samt køretøjer i et bestemt geografisk område for at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Baggrunden for beslutningen er blandt andet to skudepisoder indenfor 18 timer.

Natten til tirsdag den 22. maj kl. cirka 00.45 blev der afgivet skud mod en beboelsesejendom i Bymuren i Avedøre Stationsby i Hvidovre og senere samme dag, den 22. maj kl. cirka 18.35 blev der afgivet skud mellem flere personbiler på Vejlebrovej i Ishøj.

Politiet efterforsker episoderne som to individuelle hændelser, fordi der indtil videre ikke er indikationer på en sammenhæng. I begge tilfælde er efterforskningsledelsens aktuelle vurdering, at motivet skal søges i uoverensstemmelser mellem lokale kriminelle i henholdsvis Hvidovre og Ishøj.

»Det er dybt alvorligt og helt uacceptabelt med skyderier på åben gade og mod beboelse, og det arbejder vi hårdt på at sætte en stopper for. Oprettelse af visitationszoner er et godt værktøj til at hjælpe os i indsatsen med at hindre flere skyderier og retsforfølge de kriminelle, som skyder,« siger politiinspektør Mikael Wern, Vestegnens Politi.

Efter hændelserne har Vestegnens Politi indsat tryghedsskabende lokalbetjente og øget patruljeringen i de to områder.

Visitationszonen i Hvidovre Kommune er afgrænset af Vestvolden (Voldgaden) - Avedøre Tværvej - Byvej forbi jernbanen, videre vest ad Byvej og langs jernbanen til Vestvolden (Voldgaden) - Avedøre Tværvej.

I Ishøj er visitationszonen afgrænset af Store Vejleå - Ishøj Strandvej - kommunegrænsen Ishøj/Greve - Køge Bugt Motorvejen/Motorring 4 - Store Vejleå.

Retten i Glostrup har onsdag varetægtsfængslet en 19-årig mand i fire uger. Vestegnens Politi sigter ham for drabsforsøg i relation til skudepisoden på Vejlebrovej i Ishøj. Retten bestemte, at fængslingen skete for lukkede døre, hvorfor politiet ikke kan kommentere efterforskningen yderligere lige nu.

Vestegnens Politi hører gerne fra vidner, som måtte have set eller hørt noget mistænkeligt før, under eller efter episoderne i Avedøre og Ishøj.

Vidner kan henvende sig til Vestegnens Politi døgnet rundt på telefon 43861448.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk