28. maj 2018
Både kvinderne og mændene har trænet ofte frem mod OL. Her er det Julie Høgh, der sender en sten af sted under træningen frem mod OL. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Både kvinderne og mændene har trænet ofte frem mod OL. Her er det Julie Høgh, der sender en sten af sted under træningen frem mod OL. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter curling-sensation: »Bliver de ikke nummer 10 er det fantastisk«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter curling-sensation: »Bliver de ikke nummer 10 er det fantastisk«
Vestegnen - 12. februar 2018 kl. 09:06
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forventningerne til de to curling-hold, der skal repræsentere Danmark til vinter-OL i Sydkorea er som udgangspunkt ikke de største, hvis man spørger sportschef i Dansk Curling Union Ulrik Schmidt.

arrow Læs også: Curlingherrer fejler fælt og taber klart til USA

»Kvinderne kvalificerede sig som nummer 10, og det er lidt en sensation, at de overhovedet er her. Hvis de ikke bliver nummer 10 er det fantastisk. Hvis de spiller op til det, de kan, så koncentrerer jeg mig ikke om resultatet,« siger sportschefen om forhåbningerne til kvindeholdet.

Det består søstrene Denise og Madeleine Dupont, de to 18-årige Julie Høgh og Mathilde Halse og reserven Lina Knudsen. Holdet blev først sammensat i september sidste år og de måtte igennem et dramatisk kvalifikationsstævne, før OL-billetten var sikret.

Ulrik Schmidt er imponeret over, hvordan kvinderne har fået etableret sig og spillet, siden de dannede holdet, men hvor langt det kan føre dem til OL, vil han ikke spå om.

»De har klaret det godt, men OL er så meget større og et kæmpe forstørrelsesglas. Vi er spændte, men det er svært at spå om,« siger han.

Det er kun hver fjerde år, der er så stort et fokus på curling i Danmark, som der er under et OL. Madeleine og Denise Dupont har været med ved OL i 2010, og det nuværende herrehold deltog i 2014, ligesom sportschefen selv var skipper (holdkaptajn) for herreholdet i 2010. Den rutine, som mange af spillerne har, hjælper især de to unge debutanter på kvindeholdet.

»Vi er flere, der har prøvet det før. OL er kæmpestort, og vi gør alt for at klæde dem på til at blive gode til at håndtere journalister og sige til dem, at det handler om at træne og spille curling. Det vigtigste er at præstere. For laver vi en god præstation, gør vi noget godt for dansk curling,« siger Ulrik Schmidt, der på grund af det nye hold også er fungerende landstræner for kvinderne.

Herreholdet med skipper Rasmus Stjerne Hansen i spidsen deltog også ved OL for fire år siden, og så sent som i 2016 vandt holdet VM-sølv. Men efter ikke at kvalificere sig til VM i 2017, måtte holdet også gennem kvalifikationen for at komme til OL. Det lykkedes efter tætte kampe. Selvom holdet før har været blandt de bedste, så maner Ulrik Schmidt til besindighed før OL.

»De kom med som hold nummer 10 ud af 10. Det er facts. Kan de gøre det bedre end det? Det kan de godt,« siger han og analyserer på de øvrige lande, der deltager, og herrernes muligheder.

»Canada og Sverige er de to klart stærkeste og favoritter til at gå i slutspillet. De stikker nok af. Derefter er en gruppe på tre hold: Skotland, Schweiz og Norge, som også er gode. De sidste fem hold er i et tæt felt, hvor alle kan slå alle, ligesom de også kan slå de tre hold efter de to bedste. Så der er muligheder,« siger Ulrik Schmidt.

Curling-turneringen begynder den 14. februar og slutter den 24. for herrerne og den 25. for kvinderne, hvor der spilles finaler.

arrow Curlingskipper om første OL-sejr: En forløsning
16. februar 2018 kl. 04:56 Opdateret: kl. 04:58
arrow Svenske favoritter dukker Danmarks curlingkvinder ved OL
14. februar 2018 kl. 08:11 Opdateret: kl. 08:12
arrow Danske curlingherrer taber til Sverige i første OL-opgør
14. februar 2018 kl. 03:46 Opdateret: kl. 03:48

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk