25. november 2020
Den drabsdømte Peter Madsen blev anholdt på Nyvej i Albertslund efter en flugt, der varede i fem minutter.
Den drabsdømte Peter Madsen blev anholdt på Nyvej i Albertslund efter en flugt, der varede i fem minutter.
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter Peter Madsen-flugt: Fængsel vil styrke sikkerheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter Peter Madsen-flugt: Fængsel vil styrke sikkerheden
Vestegnen - 26. oktober 2020 kl. 15:01
Af Peter Erlitz

- Undvigelser som den, der skete tirsdag den 20. oktober, må bare ikke ske.

Sådan lyder det fra Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen.

Efter det lykkedes den drabsdømte Peter Madsen at true sig ud af Herstedvester Fængsel i Albertslund, vil Kriminalforsorgen styrke sikkerheden, oplyses det i en pressemeddelelse.




Kriminalforsorgen har etableret en operativ sikkerhedstaskforce, som skal identificere mulige sikkerhedsudfordringer og iværksætte initiativer for at øge sikkerheden i Herstedvester Fængsel, oplyses det.

Det sker på baggrund af, at det tirsdag den 20. oktober lykkedes Peter Madsen, der er idømt en livstidsdom for drab, at undvige fra fængslet.

Sikkerhedstaskforcen består af sikkerhedseksperter fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen Sjælland. Taskforcen overtager således det overordnede ansvar for at skærpe sikkerheden i fængslet.

Opgaven for sikkerhedseksperterne er at identificere lokale sikkerhedsudfordringer og løbende iværksætte initiativer for at styrke sikkerheden i fængslet med det samme.

- Undvigelser som den, der skete tirsdag den 20. oktober, må bare ikke ske. Derfor har vi umiddelbart efter undvigelsen gennemgået sikkerheden på Herstedvester Fængsel og etableret en taskforce, som kan iværksætte sikkerhedstiltag her og nu. Vi ser på situationen med meget stor alvor og gør alt for at forhindre, at det kan ske igen, siger Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen.

arrow Læs også: Anklager: Derfor skulle Madsen fængsles
Forstærkningshold hentet til fængslet

Udover sikkerhedstaskforcen er Kriminalforsorgens forstærkningshold hentet til Herstedvester Fængsel.

Forstærkningsholdet består af fængselsbetjente, som skal øge sikkerheden på Herstedvester Fængsel og understøtte gennemførelsen af sikkerhedstaskforcens initiativer.

Resultaterne af sikkerhedstaskforcens arbejde vil indgå i den redegørelse for undvigelsen, som justitsministeren har anmodet Kriminalforsorgen om, og som forventes udarbejdet inden for få uger.

arrow Peter Madsen afviser at have fået hjælp til flugt
21. oktober 2020 kl. 12:15 Opdateret: kl. 12:16
arrow Politifolk med automatrifler bevogter Peter Madsen i retten
21. oktober 2020 kl. 11:12 Opdateret: kl. 11:14
arrow Kom med bag facaden: Herfra blev aktionen mod Peter Madsen styret
21. oktober 2020 kl. 09:07 Opdateret: kl. 14:29
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?