18. januar 2020
Kirsten Jensen tager et fjumreår efter 40 år på Hvidovre Gymnasium & HF - siden 2009 som rektor. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Kirsten Jensen tager et fjumreår efter 40 år på Hvidovre Gymnasium & HF - siden 2009 som rektor. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 40 år på gymnasiet: - Nu vil jeg have et fjumreår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 40 år på gymnasiet: - Nu vil jeg have et fjumreår
Vestegnen - 14. december 2019 kl. 18:47
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirsten Jensen er gået på pension som rektor på Hvidovre Gymnasium & HF. Engagement og holdninger har hun dog stadig - blandt andet i en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til regeringen om fordeling af elever på gymnasierne.

Der er sket meget med både de unge og gymnasierne, siden Kirsten Jensen for første gang åbnede døren til dét, som dengang hed Avedøre Statsskole. Som ung gymnasielærer, iført fodformede sko, hornbriller og et kæmpe engagement, var hun klar til en fremtid med unge mennesker på gymnasiet, som i dag hedder Hvidovre Gymnasium & HF.

Det er blevet til næsten 40 år i den røde murstensbygning - siden 2009 som rektor. Og nu skal Kirsten Jensen til at vænne sig til, at der ikke er daglige pligter.

- Jeg har simpelthen valgt at tage et fjumreår. Siden jeg var seks år og startede i skole, har jeg haft faste, daglige pligter. Nu vil jeg finde ud af, hvad jeg gerne vil fremover, siger 68-årige Kirsten Jensen.

Hun ved dog allerede, at der bliver mere tid til familien og de tre børnebørn, og til kulturelle og sociale aktiviteter med vennerne.

Engagement

Erfaringerne fra et langt arbejdsliv på Vestegnen er dog ikke blevet lagt ned i en arkivskuffe. Og det er engagementet absolut heller ikke.

Kirsten Jensen sidder i et ekspertudvalg, der skal rådgive regeringen i fordelingen af gymnasieelever. Opgaven er at komme med bud på modeller, hvor de unge fortsat har valgmuligheder til gymnasiet, samtidig med en hel egn ikke tømmes for gymnasier. Det er en svær balance - og en svær opgave. Det er planen, at ekspertgruppen skal aflevere deres forslag til januar - og resultatet vil i høj grad berøre Vestegnen.

Stillet meget skarpt op, så har flere gymnasier på Vestegnen et lavt søgetal. Dels fordi mange unge søger et gymnasium i de store byer, dels fordi flere gymnasier har fået en synlig andel af elever med udenlandsk baggrund.

- Det er jo en succes, at så mange unge med udenlandsk baggrund nu tager en gymnasieuddannelse, og det er absolut ikke den enkelte elev, der udgør et problem. Det er andelen af elever med udenlandsk baggrund på et gymnasium, som kan være et problem. Hvis andelen bliver for høj, kan det få både etnisk danske unge og dernæst unge med udenlandsk baggrund til at søge et andet gymnasium, forklarer Kirsten Jensen.

Rektor Kirsten Jensen 01

Sammenhængskraft

Hun mener, at den tiltagende sociale og etniske opdeling på gymnasierne udgør et problem. Dels i forhold til de enkelte gymnasier, dels i forhold til lokalsamfundenes sammenhængskraft.

- Jeg mener, at eleverne på et gymnasium skal afspejle det område, det ligger i, både socialt og i etnicitet. Ellers er der et problem. Jeg kan bare bruge Hvidovre som udgangspunkt. I lokalsamfundet udgør de unge med udenlandsk baggrund cirka 15 procent - på gymnasiet er andelen cirka 50 procent. Og så kan det blive et problem, fordi nogle fravælger gymnasiet. Det stærkeste gymnasium får man, når der er en god blanding af elever. Hvis det lykkes, så er gymnasiet med til at skabe en sammenhængskraft, der rækker helt ind i de enkelte familier, understreger Kirsten Jensen.

- Og skulle jeg være lidt højtidelig, så kan man også argumentere for, at den almene dannelse, som er en del af gymnasiernes dna, netop sker bedst, hvis de unge møder andre unge med forskellig baggrund og selv oplever forskellighederne, tilføjer Kirsten Jensen.

Vestegnen må ikke blive en ørken

Hun er meget optaget af, at der er en god blanding af elever på Vestegnens gymnasier. Hvis udviklingen bare får lov til at fortsætte, kan det ende med, at flere gymnasier på Vestegnen ganske enkelt må lukke, fordi de ikke bliver søgt i tilstrækkeligt omfang.

- Vestegnen skal ikke ende som en ungdomsuddannelsesmæssig ørken. Vi ved, at afstanden til en ungdomsuddannelse spiller en rolle for de unge, især de unge, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer, understreger Kirsten Jensen.

Nye krav til elever og lærere

I løbet af de 40 år, hvor Kirsten Jensen både som lærer og rektor har fulgt gymnasieudviklingen, er der sket rigtig meget.

Fra en tid, hvor gymnasieuddannelsen ikke var "for alle", til i dag, hvor en meget stor andel af de unge tager en gymnasieuddannelse.

Og hvor rammerne for både elever og lærere er ændret markant.

- De unge i dag lever i en helt anden verden. Tingene foregår i et helt andet tempo. For 40 år siden var det ikke noget, der hed internet og sociale medier. I dag har de unge adgang til viden og kommunikation fra hele verden. Det kræves af de unge, at de hele tiden er "på", at de hele tiden er omstillingsparate. Om det er denne udvikling, skal jeg ikke kunne sige, men jeg oplever, at der på gymnasierne i dag er flere sårbare unge, end der var tidligere, siger Kirsten Jensen.

Udviklingen har også ændret vilkårene for lærerne.

- Der skal andre værktøjer til. I klasserne er der i dag flere elever, som jeg vil kalde "urolige". Eller elever, som ikke har lært at "gå i skole" og være en del af det fællesskab, som en klasse udgør. I dag er det nødvendigt for lærerne at udøve det, som vi på gymnasiet kalder klasserumsledelse - hvor læreren skaber struktur og ledelse, forklarer Kirsten Jensen.

Billede

Ligefremme unge

Hun er dog på ingen måde kritisk over for de unge.

- Jeg oplever Vestegnens unge i dag som søde, imødekommende, ligefremme og nemme at kommunikere med. De unge på Vestegnen har ikke så meget "facade" - på godt og ondt - som man måske ser andre steder.

- Det har været et privilegium for mig at kunne arbejde med unge mennesker og deres uddannelse - det har også været med til at holde mig selv ung. Det har da til tider været hårdt og slidsomt - men altid ét hundrede procent meningsfyldt. Om jeg ville tage en anden beslutning, med det jeg ved i dag? Nej, jeg tog gerne den samme tur en gang til, lyder det fra Kirsten Jensen.

Som rektor var hun kendt for at være meget synlig, og hendes dør stod altid åben til en snak med elever og lærere.

Hun har altid været nysgerrig på, hvad der skete i de unges liv og på ungdomskulturen både på og uden for gymnasiet.

- Jeg tror det har været et værn mod selv at blive rusten, siger hun smilende.

Og rusten, det er den nu forhenværende rektor ikke. Lige nu handler det om at finde løsninger på, hvordan man kan styre gymnasie-kapaciteten og fordelingen af elever. Et arbejde, der kan få meget stor betydning på Vestegnen.