18. november 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EM-medalje til lokal taekwondo klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EM-medalje til lokal taekwondo klub
Vestegnen - 17. oktober 2019 kl. 08:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Albertslund Taekwondo Klub har hentet en EM bronzemedalje hjem til klubben.

- I Albertslund Taekwondo Klub har vi knap nok nået at få armene ned efter, at Yones Aulaqi gik hele vejen og blev Europamester og Hafsa Liana Chtioui vandt Bronze ved de Europæiske Mesterskaber forrige år og så vinder endnu en af klubbens talenter en flot EM medalje til klubbens samling, siger Mimoun El Koubee fra klubben.

Denne gang er det Jade Castillo som vinder en velfortjent EM bronze til dette års Junior Taekwondo Mesterskab, som netop er blevet afholdt i Spanien.

Jade vandt en bronzemedalje efter 3 vundne kampe. Hun kæmpede stilfuldt, sikkert og hårdt for at vinde de 3 kampe, men tabte desværre, da hun møder Sofia Khotba fra Ukraine, som er blandt de bedste og vandt sølv ved Presidents Cup. Jade leverede en rigtig flot, stærk indsats på dagen og alle kampe blev afviklet forholdsvis hurtigt. Det kræver, at man mentalt og fysisk allerede skal være hurtigt og klar til næste kamp. Jade holdte et godt tempo og vandt sin første kamp over Rusland i en meget tæt kamp, og vandt også over Bulgarien og Belarus.

Tidligere EM Bronzevinder Hafsa skulle deltage ved sit første Junior EM i år og havnede i den stærkeste pulje af dem alle, og skulle møde de 3 bedste ud af de 32 kæmpere, som var i hendes vægtklasse. Det betød, at hun bl.a. skulle møde vinderen af Presidents Cup og forrige års Europamester. Hafsa vandt i en intens og tæt kamp sin første kamp over guld vinderen af Multi EM som senior, men Hafsa tabte desværre sin 2. kamp.