16. oktober 2019
PR-foto
PR-foto
Foto: JONAS BONDE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dyrskue i anledning af jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyrskue i anledning af jubilæum
Vestegnen - 12. august 2019 kl. 09:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brug Hænderne, brug Hovedet, lyt til Hjertet og ha' det godt.

Under det motto fejrer den frivillige forening Ejby-Glostrup 4H 25 års jubilæum i år med et stort børnedyrskue, som åbnes af borgmester John Engelhart.

I 25 år har Ejby-Glostrup 4H bragt børn og unge tættere på dyr, natur og fællesskab. Gennem praktiske og meningsfyldte aktiviteter med udgangspunkt i natur, dyr og mad, har man et mål om at skabe aktive, selvstændige og ansvarlige børn og unge.

- Ikke alle børn drømmer om at gå til fodbold, dans eller andre »klassiske« fritidsaktiviteter. Hos os mødes vi i et unikt fællesskab omkring dyr og natur, som ikke findes hos andre lignende tilbud i kommunen. Vi er stolte over, at dette tilbud nu findes på 25. år, og glæder os til at fejre det med alle, der har lyst at kigge forbi, siger formand Susanna Larsen.

Jubilæet fejres med et dyrskue, hvor alle børn og unge kan komme og være med i fællesskabet og udstille deres kæledyr uanset om man er medlem eller ej.

Dyrskuet er åbent for alle og finder sted på Dyregården i Ejby, Statenevej 46-48. Dyrskuet foregår lørdag den 24. august 2019 kl. 11-15. Dagen igennem være masse af aktiviteter for børn og voksne, bl.a. ponytræk, kaninhop, udstilling af kæledyr, hoppeborg, popcorn på bål, agility oma.

Alle er velkomne og der er gratis adgang. Arrangøren håber også, at en masse tidligere medlemmer vil kigge forbi, og opfordrer alle til at tage gamle 4H-billeder med til en mindevæg, som vil blive udstillet på skuet.